Italien er europamestre

Efter en tæt kamp med forlænget spilletid kan Italien nu kalde sig europamestre 2021

Efter 90 minutter, forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence kan Italien nu kalde sig europamestre 2021.
Offentliggjort Sidst opdateret

Italien er europamester i fodbold.

Det er en realitet efter en vellykket straffesparkskonkurrence mod England i EM-finalen på Wembley søndag.

Det er anden gang, at Italien løfter EM-trofæet. Første gang var i 1968, og derudover har Italien også vundet VM fire gange.

Der stod 1-1 efter 120 minutter i en jævn og forholdsvis chancefattig finale.

Luke Shaw bragte England foran efter to minutter, og Leonardo Bonucci udlignede i midten af anden halvleg.

Indskiftere brændte

England indskiftede offensivspillerne Marcus Rashford og Jadon Sancho ind kort før straffesparkskonkurrencen, og begge brændte sammen med Bukayo Saka deres forsøg.

Powered by Labrador CMS