Hovsa!
Mick Schumacher kørte galt og fik skader på Haas-bilen i den første træning før det japanske grandprix
Haas-kørerne Kevin Magnussen og Mick Schumacher satte fine tider, da den første træning forud for søndagens grandprix i Japan blev afviklet tidligt fredag morgen dansk tid.
Men for Schumacher endte træningen knap så godt, da han kørte galt og fik flere store skader på Haas-bilen, blandt andet på frontvingen.
Den 23-årige tysker var selv ok og kunne kravle ud af bilen.
Han nåede at sætte den syvendebedste tid af alle, men blev overgået af Magnussen, der var femtebedst.
Dermed var danskeren lige netop foran den hollandske verdensmester, Max Verstappen, der blev nummer seks.
Kan genvinde VM
Red Bull-køreren kan søndag genvinde VM, hvis han vinder grandprixet og kører hurtigste omgang. Mange andre scenarier kan dog også afgøre titlen allerede i sæsonens femtesidste grandprix.
Renaults Fernando Alonso var hurtigst til den første træning foran Ferrari-kørerne Carlos Sainz og Charles Leclerc.
Fredagens anden træning begyndte klokken 08 dansk tid.