Har søvnløse nætter

Det har fået en omkostning for Morten Ankerdal at dække håndbold-slutrunder, hvor han er på direkte tv med et bombardement af indtryk fra morgen til aften

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden 2007 har Morten Ankerdal dækket seermagneterne håndbold-slutrunder, hvor han er på direkte tv tidligt og sent.

Men det har en omkostning, afslører han til Newsbreak.dk.

Det fylder meget

– Jeg kan have svært ved at sove bagefter, fordi det fylder så meget. En ulempe, jeg i øvrigt deler med landstræneren, siger den 49-årige sportsvært på TV 2.

– Det kan være, jeg ligger og spekulerer over ting, der ikke lige er gået, som de skal. Eller, at jeg er fyldt med indtryk, og har svært ved at lande igen. Det er meget intenst, men jeg kan godt lide det alligevel, og når vi så er nået til afslutningen, så er jeg bare så træt, erkender han.

Kan holde ’sølvbryllup’

Til maj kan han holde ’sølvbryllup’ efter 25 års ansættelse på TV 2.

Morten Ankerdal er atypisk, da han springer rundt i tv-genrerne. Udover sportens verden dækker han også kongelige begivenheder, og har ved flere lejligheder været vært i ’Go, morgen Danmark’ og ’Go aften Live’ på TV 2.

Savner valgdækning

– Det var ikke planen fra start, men jeg er født nysgerrig, og altid klar til nye udfordringer, siger Morten Ankerdal, og afslører her, hvilken genre, han mangler at smide slæberne ind i.

– Jeg har også en stor interesse for politik, som jeg endnu ikke er dykket ned i. For eksempel har jeg aldrig lavet valgdækning, men det interesserer mig faktisk, og jeg vil ikke være bleg for at tage den udfordring op, fortæller han.

Morten Ankerdal har søvnløse nætter.
Morten Ankerdal har søvnløse nætter.
Powered by Labrador CMS