Han er den bedste nogensinde

Er rykket op som nummer 40 på verdensranglisten - den bedste danske placering nogensinde

Offentliggjort Sidst opdateret

Holger Rune er den bedste danske mandlige tennisspiller nogensinde.

Hvert fald hvis man konsulterer verdensranglisten.

Her er Rune mandag rykket op som nummer 40. Det gør ham til den højest placeret dansker nogensinde på herrernes rangering over de bedste spillere.

Tidligere havde Kenneth Carlsen rekorden.

Kenneth Carlsen lå i en enkelt uge i juni 1993 på 41.-pladsen.

To pladser frem

Holger Rune har indtaget 40.-pladsen ved at rykke to pladser op på listen fra nummer 42.

Den 19-årige dansker er i disse dage i aktion i en ATP-turnering i Lyon.

Her spillede han sig søndag videre til anden runde ved at slå franske Arthur Rinderknech.

Den danske tennisspiller Holger Rune har slået Kenneth Carlsens rekord på verdensranglisten - han ligger nu nummer 40 - en plads over Kenneth Carlsens bedste reultat.
Den danske tennisspiller Holger Rune har slået Kenneth Carlsens rekord på verdensranglisten - han ligger nu nummer 40 - en plads over Kenneth Carlsens bedste reultat.

Holger Rune Blå bog

Fulde navn: Holger Vitus Nødskov Rune

Født 29. april 2003

188 cm

Blev professionel i 2020

Debut som 14-årig på det danske landshold

Opvokset i Gentofte og startede tenniskarrieren i Hellerup Idrætsklub (HIK)

Powered by Labrador CMS