Fodboldlegende er død

Gigi Riva, der førte Cagliari til mesterskabet og er Italiens mest scorende landsholdsspiller, blev 79 år

Offentliggjort Sidst opdateret

Den italienske fodboldlegende Gigi Riva er død i en alder af 79 år.

Det oplyser Italiens Fodboldforbund til nyhedsbureauet AFP.

Gigi Riva er mest kendt for at være den mest scorende spiller på Italiens landshold i historien.

Europamester

Riva scorede 35 mål i 42 kampe for Italien i perioden fra 1965 til 1974.

Han var med til at vinde EM i 1968.

I 1970 var han med i VM-finalen i 1970, da Italien tabte til Brasilien.

Gigi Riva blev Serie A-topscorer, da Cagliari vandt sit hidtil eneste mesterskab. (Arkivfoto).

Topscorer

Gigi Riva spillede i det meste af sin karriere for Cagliari.

Han blev Serie A-topscorer, da klubben i sæsonen 1969/70 vandt sit hidtil eneste italienske mesterskab.

Efter den aktive karriere var Gigi Riva med i Italiens trænerstab som holdleder i perioden fra 1988 til 2013.

Powered by Labrador CMS