Fanget i Rusland: Risikerer 10 års fængsel

Brittney Griner har foreløbigt fået forlænget sit ophold i russisk fængsel indtil 2. juli - men opholdet kan blive meget længere......

Brittney Griner risikerer en lang fængselsstraf i Rujsland. (Arkivfoto).
Brittney Griner risikerer en lang fængselsstraf i Rujsland. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske basketballspiller Brittney Griner har fortsat ikke udsigt til at blive løsladt lige foreløbig i Rusland.

Tirsdag oplyser det russiske nyhedsbureau Tass, at hendes varetægtsfængsling er blevet forlænget frem til 2. juli.

Den 31-årige Brittney Griner blev i februar tilbageholdt af russiske toldmyndigheder for besiddelse af cannabisolie i en lufthavn uden for Moskva.

Hun runder snart fire måneders ophold i det russiske fængsel.

Det er tredje gang, at hendes varetægtsfængsling bliver forlænget.

Risikerer 10 års fængsel

Den dobbelte OL-vinder risikerer op til ti års fængsel, da hun er sigtet for smugling af stoffer, meddelte myndighederne efter tilbageholdelsen.

Det amerikanske udenrigsministerium mener, at anholdelsen er ulovlig og har længe søgt om en løsladelse af Griner.

– Vores holdning er helt klar. Brittney Griner bør ikke holdes fængslet en dag længere, siger en talsmand fra USA's udenrigsministerium efter tirsdagens retsafgørelse.

Brittney Griner risikerer en lang fængselsstraf i Rujsland. (Arkivfoto).
Brittney Griner risikerer en lang fængselsstraf i Rujsland. (Arkivfoto).

Griner regnes blandt de største stjerner i kvindernes WNBA-liga i USA.

Hun har vundet en WNBA-titel med sin klub, Phoenix Mercury.

Powered by Labrador CMS