Ender uafgjort
Kampen mellem Randers FC og OB endte 1-1.
Ingen af mandskaberne lykkes med at score efter pausen, og derfor ender det altså 1-1 i Randers.
I første halvleg bragte Jens Jakob Thomasen gæsterne foran efter en god bolderobring og en hurtig omstilling, som midtbanespilleren afsluttede med et fladt skud over i det lange målhjørne.
En god OB-periode efter målet blev dog brudt efter godt en halv time, da Alhaji Kamara sparkede bolden mellem benene på OB-målmand Oliver Christensen efter et glimrende tidligt indlæg fra Mathias Greve.
Annonce
Efter pausen kom Emmanuel Sabbi tættest på at lave et sejrsmål, men stolpen og Patrik Carlgren afviste fynboernes offensivspiller, inden Alexander Juel Andersen i tillægstiden headede en stor chance over målet.