Drop disse dumme morgenvaner

Din morgen er starten på din dag, og vi ved alle, at det kræver en god start på dagen. Men der er en lang række ting, der kan gøre dine morgener endnu bedre

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er svært at komme gennem dagen, hvis din morgen er startet dårligt. Du kender sikkert følelsen af, at du har fået det forkerte ben ud af sengen – og at hele din dag bliver derefter.

Derfor er det også vigtigt at få de rette vaner kodet ind i hjernen, så du kan få den drømmestart på dagen, der skal kickstarte verdens fedeste dag – hver dag.

Nu tænker du sikkert, hvordan kan det påvirke mig, at jeg lige trækker dynen lidt ekstra op og nyder den sidste slumren? Den ødelagte morgenstund gør, at du mister produktivitet i løbet af dagen. Det skriver Huffington Post.

Men rent faktisk er der otte vaner, som du kan droppe om morgenen og forberede om aftenen i stedet for at give dig en bedre livskvalitet om morgenen. Det skriver The Healthy.

I galleriet øverst er der en række gode råd til at give dig selv en bedre morgen.

Den svære søvn

Vi bør bruge en tredjedel af livet på det, men mange af os har problemer, når det kommer til søvnen.

Men har man “ingen undskyldning” er det vigtigt at sove som man skal, har overlæge og søvnekspert Ole Nørregaard tidligere forklaret til Newsbreak.

– Det er vigtigt at give sig selv den sovetid, som man føler sig udhvilet ved. Så vær opmærksom på din søvn, når du kan, siger overlæge og søvnekspert Ole Nørregaard.

Seks råd til at sove godt i varmen

Luft godt ud i soveværelset inden sengetid og sov med vinduet åbent, hvis det er muligt.

Anskaf dig mørklægningsgardiner og skærm gerne af for solen hele dagen. Det holder temperaturen i soveværelset nede og giver grundlæggende bedre søvn.

Tag et varmt bad en halv times tid før sengetid. Det varme vand får kropstemperaturen til at stige, hvorefter den falder, inden du skal sove. Et koldt bad gør dig omvendt mere frisk, hvilket kan være et problem, når du skal sove.

Skift helårsdynen ud med en sommerdyne. Hvis det er alt for varmt, kan du sove med et lagen.

Sov nøgen. Undersøgelser viser, at kroppen bedre kan komme af med varme uden tøj, og at man generelt får en bedre søvn.

Hav noget koldt vand på natbordet og eventuelt nogle kolde omslag, som du kan ty til, hvis du får brug for det i løbet af natten.

Powered by Labrador CMS