Død efter 39 år i koma
Jean-Pierre Adams er død efter mere end 39 år i koma, meddeler de franske klubber PSG og Nimes
Efter mere end 39 år i koma er den tidligere franske landsholdsforsvarer Jean-Pierre Adams død. Han blev 73 år.
Det oplyser de franske klubber Nimes og Paris Saint-Germain, som Adams blandt andre repræsenterede i sin karriere.
Adams skulle i 1982 gennem en helt almindelig knæoperation, da han ved en fejl fik en næsten dødelig mængde bedøvelsesmiddel, der gav han en hjerneskade og sendte ham i koma.
Jean-Pierre Adams spillede ud over Nimes og PSG også for Nice og Mulhouse i sin karriere, der desuden talte 22 kampe for det franske A-landshold i perioden fra 1972 til 1976.
- Vi er denne morgen blevet informeret om Jean-Pierre Adams' død, skriver Nimes på Twitter og sender lige som PSG kondolencer til Adams' familie.
Adams blev født i Senegal, men drog som 10-årig til Frankrig med sin bedstemor.