Corona-chok i den danske lejr
Uvist om han bliver klar
Ishockeystjernen Fran Nielsen er en af de danske landsholdsspillere, der er blevet smittet med coronavirus kort før vinter-OL.
Det bekræfter han i en sms til Ritzau.
Nielsen er af Danmarks Idrætsforbund udpeget som den ene af de to danske fanebærere ved åbningsceremonien i Beijing 4. februar.
Han afleverede en positiv test i et rutinecheck i hans klub, Eisbären Berlin, og har ikke været på isen siden.
Er symptomfri
Ifølge Danmarks Ishockeyforbund er Frans Nielsen symptomfri, og det skaber håb om, at han når at blive virusfri inden den planlagte afgang til Kina 31. januar.
- En anden spiller på hans hold testede positiv ved samme lejlighed, og han er allerede tilbage på isen, siger Kim Pedersen, der er general manager i Danmarks Ishockey Union.
Frans Nielsen er valgt som fanebærer i selskab med curlingspilleren Madeleine Dupont..