Annonce
Tidligere Barcelona-stjerne træner med i OB
Den 35-årige islandske angriber Eidur Gudjohnsen deltog onsdag i fynboernes træning.
Den tidligere islandske topangriber Eidur Gudjohnsen med en fortid i FC Barcelona og Chelsea træner onsdag formiddag med i superligaklubben OB.
Det skriver mitfyn.dk.
Annonce
Selv om OB er på udkig efter en angriber, så er der ikke noget, der tyder på, at Gudjohnsen er tæt på at skifte til Superligaens bundprop.
OB-træner Troels Bech oplyser til mitfyn.dk, at den 35-årige islænding blot holder træningen ved lige i Odense, da Gudjohnsens søn har deltaget i en ungdomslandskamp i Danmark.
Eidur Gudjohnsen har senest været på kontrakt hos Club Brugge i belgisk fodbold.
Annonce
/ritzau/