13-årig vinder guld

Kvindernes street skateboard-konkurrence fik en utrolig afslutning med nogle meget unge medaljetagere

13-årige Momiji Nishiya er den første olympiske mester i street skateboard.
13-årige Momiji Nishiya er den første olympiske mester i street skateboard.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke hver dag, at en 13-årig vinder en OL-medalje.

Og slet ikke at to 13-årige tager medalje i samme konkurrence.

Ikke desto mindre var det præcis, hvad der skete i kvindernes street skateboard-konkurrence mandag morgen dansk tid.

I en tæt finale vandt den blot 13-årige japaner Momiji Nishiya guld på hjemmebane foran ligeledes blot 13-årige Rayssa Leal fra Brasilien.

Bronze til 16-årig

De to piger viste både gode nerver og høj kvalitet i den afgørende trickkonkurrence og besatte de to øverste pladser på podiet.

Bronzen gik også til en japaner, som også var blandt de yngste i konkurrencen.

Funa Nakayama var med i kampen om guldet helt til det sidste, men den 16-årige skater kan alligevel tage en bronzemedalje med hjem fra OL-debuten.+

Japans bumlede vej mod sommer-OL i Tokyo

Her er en tidslinje over de udfordrende bump på vejen:

* 2013

Der er jubel og glædestårer i Japan, da Den Internationale Olympiske Komité (IOC) udpeger Tokyo som vært for sommer-OL 2020.

Mange ser det som en chance for genopbygning efter det voldsomme jordskælv i 2011.

* 2015-2016

En store del af befolkningen er utilfredse med, at der skal bygges et nyt nationalstadion, som kommer til at koste omkring 13 milliarder kroner.

Derudover bliver OL-logoet af designeren Kenjiro Sano stemplet som plagiat af et logo fra et belgisk teater, og der må laves et nyt.

* 2019

Chefen for Den Japanske Olympiske Komité, Tsunekazu Takeda, må gå af efter beskyldninger om korruption i forbindelse med tildelingen OL-værtskabet.

Det er et fund af betalinger for omkring 15 millioner kroner, op til og efter tildelingen af værtskabet, som Takeda ikke kan redegøre for.

Ydermere kræver IOC, at maratonruten til OL flyttes ud af Tokyo for at undgå byen værste sommerhede.

* Marts 2020

I marts aftaler IOC og de japanske OL-arrangører at udskyde OL til sommeren 2021 (med fastholde navnet Tokyo 2020) på grund af coronapandemien.

Daværende premierminister Shinzo Abe sår tvivl om, hvorvidt det overhovedet bliver muligt at afholde legene i 2021 med tanke på coronaudviklingen. IOC fastholder, at legene bliver afviklet.

* September 2020

Shinzo Abe går af som premierminister grundet helbredsmæssige årsager. Efterfølgeren, Yoshihide Suga, siger, at Japan er fast besluttet på at afholde det udsatte OL.

* December 2020

Kravene til coronaforanstaltninger og andre omkostninger grundet forsinkelse betyder, at der skal lægges cirka 17 milliarder kroner oveni budgettet.

Det bringer den samlede pris op på omkring 97 milliarder kroner, hvilket vil gøre legene til de dyreste i historien.

Arrangørerne kommer med de første meldinger om, hvordan man vil sørge for at legene afvikles coronasikkert. Det handler om løbende testning af atleter og begrænsninger på samvær.

* Januar 2021

Først Tokyo og senere andre dele af landet erklæres i undtagelsestilstand som følge af markant stigning i smittetallene.

Meningsmålinger viser nu, at 80 procent af den japanske befolkning ønsker, at OL enten skal udskydes igen eller aflyses helt. IOC og arrangøren holder dog fast, at OL skal gennemføres.

* Februar 2021

Japans OL-chef, Yoshiro Mori, kommer i skudlinjen for en kommentar om, at kvinder snakker for meget og derfor ikke egner sig til at være med i ledelser.

Det fører til, at han må trække sig efter kritik fra flere kanter blot seks måneder før den planlagt OL-start.

Kilde: Kilde: AFP
Powered by Labrador CMS