Skattestyrelsen går nu ud og advarer mod en ny bølge af svindel, som både kan dukke op som mail og sms.

Skattestyrelsen forsøger med en ny advarsel, at få danskerne til at gennemskue et nyt svindelnummer.

Rigtig mange danskere har de seneste dage modtaget en mail eller sms, som angiveligt skulle komme fra skattemyndighederne, men det er altså ikke nødvendigvis tilfældet.

I  svindelmails og sms’er fremgår det blandt andet, at modtager står til at få et konkret beløb tilbage fra skattefar. Men man skal huske på, at SKAT aldrig nævner konkrete beløb i hverken mails eller på sms. Så allerede her skal alarmklokkerne ringe.

Faktisk beder hverken Skat eller andre offentlige myndigheder om personlige oplysninger i den slags henvendelser, og der er altså tale om ren svindel.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden