Skal du med til Guns and runs på Nordals?

Selv om sommeren er over os, så kommer det til at dufte lidt af vinter-OL på Nordals den 3. juni klokken 10.00-16.00.

Her inviterer Nordborg Løbeklub og Nordals Skyttekreds nemlig til biatlonstævnet “Guns and runs” i samarbejde med DGI Sønderjylland.

Biatlon er en sommerversion af den populære vinterdisciplin, skiskydning – bare uden ski.

“Biatlon er en sjov sport, der udfordrer deltagerne på både fysikken og koncentrationsevnen. For det gælder om at få pulsen hurtigt ned efter en løbetur, så man sigte godt”, siger Frank Hansen, formand for Nordals Skyttekreds.

Arrangementet finder sted ved Nordals Skyttekreds’ baner på Riddergaard, Oksbølvej 18, 6430 Nordborg, og man behøver ikke være en erfaren skytte for at deltage.

“Vi sørger for, at det hele foregår under trygge og sikre forhold. Der er også mulighed for fortræning, hvis man kontakte os”, siger Frank Hansen i en pressemeddelelse.

Børn løber fire runder på hver 700 meter med tre liggende skydninger undervejs. Hvis man ikke rammer målet med de fem udleverede skud, skal der løbes en strafferunde på 50 meter. Der løbes på grusvej.

De voksne skal løbe fem runder på 1.500 meter hver med fire liggende skydninger. Såfremt deltageren ikke rammer målet med de fem udleverede skud, venter den strafrunde på 500 meter.

Voksne løbes på en kombination af grusvej og offentlig landevej.

Der konkurreres i fire klasser: Piger, drenge, kvinder og mænd, og de første skud affyres klokken 10.00.

Der er medaljer til de bedste tre i hver voksenklasse, mens der er medaljer til alle børn for deltagelse.

Tilmelding kan ske på LINKET HER