Indland

Sjællands Universitetshospital skal spare 68 millioner

Hospitalets skal findes besparelser på 68 millioner kroner, som skal bruges til de mest pressede afdelinger.

Sjællands Universitetshospital (SUH), der har adresse i Køge og Roskilde, er begyndt en sparerunde, hvor der skal findes 68 millioner kroner. Størstedelen af 68 millioner skal bruges på hospitalets mest pressede afdelinger – herunder fødeafdelingen.

Det skriver sn.dk, der har talt med hospitalets ledelse.

– Vi synes, vi viser rettidigt omhu ved at lave de her omprioriteringer, så vores nøgleafdelinger bliver bæredygtige fremover, siger Susanne Lønborg Friis, der er vicedirektør på SUH, til sn.dk.

56,2 millioner kroner skal gå til de mest pressede afdelinger, det er blandt andet tæller akutafdelingen, medicinske afdelinger og fødeafdelingen.

Sidstnævnte har tidligere fået mediebevågenhed, fordi fødende kvinder er blevet sendt videre til regionens andre hospitaler på grund af personalemangel.

Også på akutafdelingen, der er centrum i sygehusvæsnet, frygter Susanne Lønborg Friis, at der ikke vil være plads til indkomne patienter. Og så kan man ende i en situation, hvor der holder ambulancer foran afdelingen.

På de medicinske afdelinger er det særligt – som på mange andre hospitaler – rekruttering, der er problemet.

Flere af de afdelinger, der står til at modtage penge i forbindelse med SUH’s omprioritering, skal dog i første omgang selv spare. Blandt andet skal akutafdelingen aflevere 4,2 millioner kroner, skriver mediet.

Det sker ifølge vicedirektøren, fordi andre afdelinger, der skal spare, vil blive endnu mere presset, hvis ikke man gjorde det på den måde – også selv om det virker paradoksalt.

Pengene fra omprioriteringer kommer ud på de pressede afdelinger, efterhånden som der bliver ansat læger og sygeplejersker på afdelingerne.

Ifølge sn.dk er en mindre del af besparelserne – 11,8 millioner kroner – en rammebesparelser på 25 millioner kroner. Et beløb, som regionsrådet i Region Sjælland har pålagt alle sygehuse at finde årligt fra i år og tre år frem.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker