En sjælden delfin er fundet død i Vadehavet, nærmere bestemt ved Hjerpsted syd for Skærbæk i Sønderjylland.

Delfinen blev fundet tirsdag på stranden ved Hjerpsted, hvor den var skyllet i land, oplyser JydskeVestkysten i dag.

Det drejer sig om en cirka to meter lang og kortnæbbet almindelig delfin, som altså er ret sjælden i de danske farvande.

Normalt lever delfinen ude i Atlanterhavet eller i Middelhavet, men den har altså alligevel fået forvildet sig ind i Vadehavet.

Årsagen til delfinens dødsfald skal nu undersøges nærmere på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden