Udland

Seks er dræbt og 25 såret ved to masseskyderier i USA

Seneste masseskyderier i Pennsylvania og Tennessee kommer efter massakrer i Texas, New York og Oklahoma.

To masseskyderier i de amerikanske delstater Pennsylvania og Tennessee har i weekenden kostet mindst seks mennesker livet, mens andre 25 meldes såret.

Skyderiet kommer efter de seneste skudmassakrer i Texas, New York og Oklahoma.

Et masseskyderi i byen Philadelphia i Pennsylvania har kostet mindst tre mennesker livet og såret 11, oplyste politiet søndag.

Ifølge politiet var der flere, der åbnede ild på South Street. Et kvarter i byen med mange beværtninger og restauranter, hvor folk strømmer til hver weekend.

Ifølge politiet blev der skudt ind i menneskemængden. Ingen er anholdt efter skyderiet, men det er lykkedes at finde to håndvåben, der har været brugt.

I Chattanooga i Tennessee meldes tre dræbt og 14 såret, da der opstod skyderi nær en beværtning.

To døde, da de blev ramt af skud, mens en tredje person døde af sine kvæstelser, da den pågældende forsøgte at flygte og blev ramt af en bil. Det bekræfter politiet.

De to masseskyderier kommer efter massakrer med skydevåben i tre andre stater.

I Buffalo i New York blev 10 mennesker dræbt, de fleste sorte, da en ung hvid mand midt i maj skød ind i et supermarked. 19 mindre børn og to lærere blev dræbt i Uvalde i Texas, da en tidligere elev på en skole åbnede ild, mens fire blev dræbt i en bygning i Tulsa i delstaten Oklahoma.

Der har i år været mindst 240 masseskyderier i USA ifølge forskergruppen Gun Violence Archive. Gruppen definer et masseskyderi som mindst fire personer, der bliver ramt af skud.

Præsident Joe Biden rettede torsdag en appel til Kongressen om at forbyde såkaldte angrebsvåben. Altså kraftige våben, der ifølge præsidenten kun burde høre til i den amerikanske hær.

Men talrige masseskyderier viser, at Kongressen er næsten umulig at overtale til at gribe ind. Blandt andet på grund af en magtfuld våbenlobby.

Der er i dag langt flere våben blandt civile amerikanere, end der er indbyggere i USA.

/ritzau/Reuters

Back to top button