Regeringen vil inddrage studerendes sommer på nye kandidatuddannelser

I regeringens udspil til en reform af uddannelser på universiteter foreslås der som varslet, at der oprettes nye, korte kandidatuddannelser.

De skal vare et og en kvart studieår, fremgår det af udspillet, der præsenteres torsdag på et pressemøde.

Det foreslås tilrettelægges sådan, at de studerende har to semestre “efterfulgt af en større afsluttende opgave, der skrives hen over sommeren”.

Regeringen lægger dermed op til, at det er i sommermånederne, at opgaven skal skrives.

Samlet set er det op mod halvdelen af de nuværende kandidatuddannelser på to studieår, der fremadrettet skal udbydes som nye, korte kandidatuddannelser.

Regeringen sætter dermed fortsat ikke præcis antal på, hvor mange kandidatuddannelser, det drejer sig om.

I stedet skal et nyt kandidatudvalg med relevante aktører være med til at pege på, hvilke konkrete kandidatuddannelser der skal forkortes. Der er dog lagt op til, at det primært kommer til at være på humaniora og samfundsvidenskab.

– Den konkrete udformning af dem – hvordan de skal være i form af tilknytning til erhvervslivet og så videre – det kan jeg ikke sidde herinde i ministeriet og lave.

– Det skal vi lave sammen med universiteterne og de studerende. Så jeg kan ikke sige noget indholdsmæssigt om, hvordan de skal konstrueres, siger Christina Egelund.

Reformen skal tilrettelægges, så de første hold kan dimittere i 2029, lyder det i udspillet.

Udspillet er SVM-regeringens første store reformudspil siden dannelsen i december sidste år.

Det præsenteres af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og økonomiminister Troels Lund Poulsen (V).

Christina Egelund kalder reformen for “rettidig omhu”.

Målet er at skabe “flere og mere fleksible veje gennem universitet”, fremgår det videre af udspillet. Med fokus på blandt andet mere videreuddannelse og at flere skal tage erhvervsuddannelser.

I alt giver reformen 950 millioner kroner, som regeringen skyder tilbage til universitetsområdet.

Regeringen vurderer desuden, at øget strukturel beskæftigelse på 6000 fuldtidsbeskæftigede frem til 2030 skaber et provenu på 1,35 milliarder kroner. De penge skal prioriteres til børn, unge og uddannelse.

Ud over de korte kandidatuddannelser lægger regeringen også op til, at der skal være kandidatuddannelser på mellem 2,5 og 3 studieår med “en høj grad af specialisering”.

Målet er, at op mod 5000 studerende på sigt skal starte på en erhvervskandidatuddannelse, mens 2500 nye engelsksprogede studiepladser også er på tapetet.

/ritzau/