Udland

Putin har igangsat militær operation i Ukraine

Putin lover gengældelse mod enhver tredjepart, der skulle blande sig i Ruslands militære operation i Ukraine.

Præsident Vladimir Putin siger, at Rusland har sat en militær operation i gang i Donbass i det østlige Ukraine.

Det siger han i en uventet tv-tale natten til torsdag dansk tid ifølge nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

– Jeg har truffet beslutningen om en militær operation, siger han i talen ifølge nyhedsbureauet AFP kort før klokken 04.00 dansk tid.

Han siger samtidig, at Rusland ikke har planer om at besætte ukrainsk territorium, og at “Rusland vil reagere med det samme, hvis udenlandske magter blander sig”.

I talen opfordrer han ukrainske styrker til at lægge deres våben. “Blodsudgydelse vil være Ukraines ansvar”, siger han ifølge Reuters.

Putin lover gengældelse mod enhver tredjepart, der skulle blande sig i Ruslands militære operation i Ukraine.

/ritzau/

Back to top button