Vil skære i uddannelser

SVM-regeringen har tre hovedområder, som den vil prioritere frem mod den kommende sommer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er tre hovedprioriteter for SVM-regeringen frem mod den kommende sommer, og det er forsvar, sundhed og uddannelsesområdet.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) fredag på et pressemøde, der afholdes i Værløse i forbindelse med et regeringsseminar.

Taber for mange børn

Om uddannelsesområdet siger statsministeren:

- Vi taber for mange børn og unge på gulvet. Det er vores meget klare vurdering, at der er behov for grundlæggende forandringer i den måde, vi driver uddannelse på i vores land.

Regeringen vil blandt andet skære et år af op mod halvdelen af kandidatuddannelserne.

- Erhvervsuddannelserne skal i centrum, og vi skal skabe nye og fleksible og attraktive uddannelsesveje for alle unge. Samtidig med at man skal have mulighed for at uddanne sig i løbet af arbejdslivet, siger hun.

Der bliver blandt andet skåret i uddannelserne, lyder planen fra statsministeren.
Der bliver blandt andet skåret i uddannelserne, lyder planen fra statsministeren.

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen, som er født den 19. november 1977 i Aalborg, er datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. 

Hun har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.

Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.

Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.

Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: Ft.dk
Powered by Labrador CMS