Vækker dyb undren: Nu svarer han

Alle i aftalen har fået mere, end de ellers ville have fået, mener Villy Søvndal om konstituering

Villy Søvndal endte med at pege på en konservativ borgmester efter kommunalvalget i Kolding.
Villy Søvndal endte med at pege på en konservativ borgmester efter kommunalvalget i Kolding.
Offentliggjort Sidst opdateret

Villy Søvndal (SF) siger til JydskeVestkysten, at den aftale, han indgik sammen med Konservative, Radikale og Socialdemokratiet, der sender borgmesterposten til Konservatives Knud Erik Langhoff, giver mere til "alle, der er med i den her aftale, end de ellers ville have fået".

Til spørgsmålet om, hvad han tænker om, at nogen nok vil undre sig over, han peger på en Konservativ borgmester svarer han:

– Hvad ville alternativet være, når der var blåt flertal, spørger Villy Søvndal.

Blev ingen af "præsidentkandidaterne"

Ingen af de to tidligere ministre SF's Villy Søvndal eller Venstres Eva Kjer Hansen fik borgmesterposten i Kolding.

Valget mellem de to er af flere blevet kaldt et "præsidentvalg".

I stedet kan De Konservatives Knud Erik Langhoff iføre sig borgmesterkæden.

Det sker i en overraskende aftale uden om Venstre, men med S, SF og De Radikale.

Det annoncerede de fire partier sammen på valgnatten, hvor Langhoff præsenterede sig selv som den første konservative borgmester i Kolding i 60 år.

- Jeg har kunnet samle den flok, der skal kunne samles for at få en borgmesterpost, og det er det, jeg har sagt hele tiden. Vi gik til valg på at sætte os for bordenden, sagde Langhoff.

Langhoff gør comeback til Kolding Byråd, efter at han røg ud af byrådet ved sidste valg.

Powered by Labrador CMS