Sygepleje-konflikt: Regeringen har samlet flertal

Regeringen skal samle 135 mandater for at hastebehandle lovindgreb. Det ser ud til at være muligt

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes strejke med et lovindgreb.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortalte onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes strejke med et lovindgreb.
Offentliggjort Sidst opdateret

Regeringen har umiddelbart nok mandater til at hastebehandle et lovindgreb, der vil afslutte sygeplejerskernes strejke.

Det viser en optælling, der er foretaget af Ritzau, natten til torsdag.

Senest har Venstre meddelt, at partiet støtter lovindgrebet og en hastebehandling.

- Ifølge regeringen er alle muligheder for at lande en forhandlet løsning udtømt. Det tager vi til efterretning.

- Vi kommer til at bakke op om, at konflikten nu afsluttes, så patienterne igen kan få behandling, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Kræver dispensation

Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget. Det svarer til 135 mandater.

Med Venstres opbakning er der lagt 39 mandater til. I forvejen har partier som SF (15), De Radikale (14), De Konservative (12), Nye Borgerlige (4), Liberal Alliance (3) og Kristendemokraterne (1) tilkendegivet, at de støtter en hastebehandling.

Sammen med Socialdemokratiets 49 medlemmer giver det regeringen 137 mandater i alt.

SF og Kristendemokraterne har dog meddelt, at de ikke støtter selve lovindgrebet, men kun hastebehandlingen.

'Dybt urimeligt'

SF's gruppeformand, Jacob Mark, kalder det "dybt urimeligt", at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes konflikt med et lovindgreb, der "ikke byder ind med en reel løsning på uligeløn".

- Jeg synes simpelthen det er hamrende træls, for nu at sige det på jysk. Vi har forspildt en unik mulighed for at sikre reel ligeløn i den offentlige sektor, siger han.

Onsdag aften sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, at sygeplejerskernes strejke kan være afsluttet allerede på lørdag, hvis lovindgrebet bliver hastebehandlet i Folketinget.

Kan ikke holde til det

Regeringen begrunder behovet for et indgreb med, at sundhedsvæsnet ikke kan holde til, at et antal af landets sygeplejersker strejker.

Hos Dansk Sygeplejeråd er man vred over lovindgrebet i konflikten, som har stået på siden juni.

Ifølge formanden for rådet, Grete Christensen, kan det få negative konsekvenser for interessen for sygeplejerskefaget, at der ikke er blevet givet "et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet".

Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilde: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.
Powered by Labrador CMS