Sygepleje-konflikt kan være slut lørdag

Regeringen vil søge at få hastebehandlet lovindgreb, der skal afslutte sygeplejerskernes strejke

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes strejke med et lovindgreb.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortæller onsdag aften, at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes strejke med et lovindgreb.
Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Regeringen har besluttet at afslutte sygeplejerskernes strejke ved et lovindgreb. Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde onsdag aften.

Et lovindgreb skal gennem Folketinget. Ifølge Peter Hummelgaard vil lovforslaget blive fremsat torsdag med henblik på, at det kan træde i kraft lørdag.

Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

Lovforslaget vil følge det mæglingsforslag, som forligsmanden kom frem til, oplyser beskæftigelsesministeren.

Mæglingsforslaget blev i sin tid afvist af sygeplejerskernes medlemmer.

Kan ikke holde til det

Regeringen begrunder behovet for et indgreb med, at sundhedsvæsnet ikke kan holde til, at en andel af sygeplejerskerne strejker.

- Lige nu der kører vores planlagte operationer på halv kraft, og det siger sig selv, at sundhedsvæsenet kan ikke fungere i så lang tid på halv kraft, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- For hver uge konflikten får lov til at fortsætte, forlænger man puklen af behandlinger med 10 uger. Det påvirker 200.000 patienter, siger han.

Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilde: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.
nyheder konflikt
Powered by Labrador CMS