Støjberg i fængsel

Nu risikerer hun at blive smidt ud af Folketinget

Inger Støjberg ankommer til Rigsretssag i Eigtveds Pakhus i København, torsdag den 11. november 2021
Offentliggjort Sidst opdateret

Inger Støjberg er kendt skyldig.

Hun straffes med fængsel i 60 dage.

Sådan lyder Rigsrettens dom. 

Rigsretten idømmer tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg 60 dages fængsel i sagen om adskillelse af asylpar. Hun handlede forsætligt - altså bevidst.

Afgørelsen er netop blevet læst op af Rigsrettens formand, Thomas Rørdam, i Eigtveds Pakhus i København, hvor sagens flere end 30 retsmøder er blevet afholdt.

- Det er flertallets afgørelse, at instruksen var ulovlig. Den ulovlige sagsbehandling var følge af Støjbergs beslutning om straks at indføre ny praksis, siger rigsretsformanden.

Da Thomas Rørdam læste op, at Støjberg kendes skyldig, åbnede hun munden i chok.

Straffen er ubetinget. Det betyder, at den skal afsones, men det er dog en mulighed, at man kan afsone en kortere fængselsdom med fodlænke.

En stemte for frifindelse

26 dommere - 13 valgt af Folketinget og 13 højesteretsdommere - har afgjort sagen. Én enkelt dommer ville frifinde Støjberg, mens resten ville dømme hende.

Det var et flertal i Folketinget, der i februar besluttede at sende Støjberg for den blot sjette rigsretssag i historien. To anklagere, Anne Birgitte Gammeljord og Jon Lauritzen, har ført sagen på vegne af Folketinget.

I sagen er Inger Støjberg dømt for at have brudt ministeransvarlighedsloven ved at være ansvarlig for, at der i 2016 blev iværksat og fastholdt en ordning, hvor asylpar, hvoraf mindst den ene var mindreårig, blev adskilt. I strid med loven.

Meddelte stop

Centralt er, at Inger Støjberg den 10. februar 2016 i en pressemeddelelse meddelte et stop for, at mindreårige asylansøgere kunne bo med en ægtefælle eller samlever.

Pressemeddelelsen nævnte ikke, at der kunne være undtagelser, hvor par ikke skulle adskilles - trods krav om individuel partshøring.

Støjberg har nægtet sig skyldig og i Rigsretten forklaret, at hun ikke ønskede at "flage" undtagelserne. Hun har henvist til, at hun dagen før godkendte et notat, der tilsiger, at der i særlige tilfælde var undtagelser.

Affejede notat

Men anklagerne købte ikke hendes forklaring. De affejede notatet og lagde også vægt på, at Støjberg ikke har henvist til det, før det kom op, da Instrukskommissionen undersøgte forløbet flere år senere.

Inger Støjberg er kendt skyldig i at have fastholdt den ulovlige instruks om at adskille samtlige asylpar – uden de altså fik den individuelle vurdering af dem som par, som de havde krav på – fra 10. februar 2016 til 18. marts.

Det er altså i en god måneds tid.

Anklagemyndigheden havde påstået, at det var fra 10. marts til senest 12. december, men i størstedelen af den periode har retten altså ikke fundet det bevist.

Risikerer at miste plads

Den tidligere udlændinge og boligminister Inger Støjberg, risikerer at miste sin plads i Folketinget som følge af, at hun angiveligt ønskede at adskille barnebrude fra deres mænd. 

Sagen kan nemlig som yderste konsekvens føre til, at hun bliver erklæret uværdig til at sidde i Folketinget.

Erklæret uværdig

Anklagerne i den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien gik efter fire måneders fængsel til Inger Støjberg.

Fører til fyring

- Hvis det bliver en meget hård straf, giver det næsten sig selv. Så vil der være flertal. Men bliver det en mild dom, kan der være meget uenighed.

- Så kommer spørgsmålet, om man vil se mest på, hvad straffens indhold er, eller at det at overtræde ministeransvarlighedsloven er mere vigtigt, har Hans Engell sagt.

Inger Støjberg ankommer til retten.
Inger Støjberg ankommer til retten.

Der er en tommelfingerregel om, at frihedsstraf fører til en fyring af Folketinget. Men der er ikke en egentlig praksis, og i sidste ende er det op til et politisk flertal i Folketinget.

Ikke sket før

Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage tvivler på, at Støjberg bliver erklæret uværdig, men ser flere perspektiver.

- Adgangen til at erklære et folketingsmedlem uværdig må ikke misbruges af politiske grunde.

- Men hvis hun dømmes i en rigsret, er der sikkert nogen, der kan argumentere for, at ingen før er erklæret uværdig på grund af en rigsret.

Politisk enighed

- Man kan godt anlægge det som ny standard, hvis man vil. Men jeg har svært ved at tro, at man vil gøre det, siger han.

Stemning foran Eigtveds Pakhus
Stemning foran Eigtveds Pakhus

Han pointerer desuden, at Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative forud for nedsættelsen af Rigsretten tilkendegav, at de var politisk enige i Støjbergs ønske om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

De er røget ud

Tidligere udlændingeminister og nu løsgænger Inger Støjberg risikerer at blive smidt ud af Folketinget, hvis hun får en frihedsstraf i sagen om adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig.

Det er Folketinget, der kan tage stilling til, om det tidligere medlem af Venstre skal erklæres uværdig til at sidde på tinge.

Det er historisk set sket meget sjældent. Blandt andet fordi medlemmer af Folketinget, der risikerer at ende i situationen, ofte selv trækker sig.

Gør de ikke det, skal sagen behandles i Udvalget til Valgs Prøvelse. Og endelig skal det til afstemning i Folketinget.

Siden ændringen af Grundloven i 1953 har der været fire personer, som er blevet smidt ud.

Læs her, hvornår det er sket:

* Thorstein Petersen, 1957:

Den første, der blev erklæret uværdig, var den færøske folketingsmand Thorstein Petersen. Han blev ved en højesteretsdom idømt 40 dages fængsel for overtrædelse af blandt andet banklovgivningen.

* Arnold Chr. Normann, 1972:

Den radikale politiker Arnold Chr. Normann blev stemt ud af Folketinget i 1972.

I september 1971 var han i en trafikulykke hovedansvarlig for, at to blev dræbt og tre kvæstet. I efteråret 1972 blev han i Østre Landsret frakendt retten til at køre bil i to år samt blev idømt 30 dages hæfte.

November samme år blev han stemt ud af Folketinget med stemmerne 88 for og 70 imod. Fem undlod at stemme.

* Mogens Glistrup, 1983 og 1984:

Den opsigtsvækkende advokat og stifter af Fremskridtspartiet Mogens Glistrup blev stemt ud af Folketinget i 1983 og 1984.

Gennem flere år havde Mogens Glistrup fortalt, hvordan han undgik at betale skat. I 1983 blev han dog - efter en langvarig retssag - i Højesteret idømt tre års fængsel for skattesvig.

Han blev stemt ud af Folketinget 1. juli 1983 med 128 stemmer for og 22 imod. 29 var fraværende.

Mogens Glistrup blev stemt ud, men havde ikke mistet retten til at stille op igen. Derfor stillede han fra fængslet op til valget i januar 1984, hvor han blev valgt ind.

Han kunne derfor - med sin immunitet som folketingsmedlem - forlade fængslet 16. januar. Allerede 6. februar stemte 139 medlemmer af Folketinget dog for at erklære Glistrups valg ugyldigt. Han måtte derefter tilbage til fængslet.

* Hugo Holm, 1990:

Hugo Holm kom i Folketinget for Fremskridtspartiet i 1988 som suppleant for Pia Kjærsgaard, der havde været ude for en trafikulykke. Efterfølgende erstattede han et andet medlem permanent. I 1989 blev han løsgænger efter interne konflikter.

Hugo Holm blev i 1990 idømt seks måneders fængsel for vold, forsøg på bedrageri, falsk anmeldelse og spritkørsel.

Det blev han efter en bizar episode i 1989, hvor han beskyldte et par, han havde givet et lift, for at have stjålet en større mængde kontanter fra ham.

Han tævede herefter det ene medlem af parret og anmeldte tyveriet til sit forsikringsselskab. I december samme år blev han taget for at køre med en promille på 1,92.

Et enstemmigt Folketing stemte ham i november 1990 ud af Folketinget.

Kilde: Folketingstidende, Ritzau, danmarkshistorien.
Powered by Labrador CMS