De trodser politiets advarsler i dag

De havde ellers fået en advarsel. Nu holder politiet øje med dem

I Munkemose i Odense er politiet talstærkt til stede. Foto: Presse-fotos.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgallerietherover

Selvom politiet har været meget tydelige, så tager sidste-skoledags-elever stadig ud i områder og fester.

Et af de steder er Munke Mose i Odense.

Der er blevet skiltet på stedet, og politiet har advaret om, at de kan lukke området ned, hvis forsamlingen bliver for stor.

– Jeg tror, den seneste melding er, at der er mange forsamlet og god stemning. Der er ikke grupper over 100. Og man må max være 100, så hvis der står en gruppe på 100 og holder afstand, så er det i orden, siger vagtchef ved Fyns Politi Milan Holck Nielsen til Newsbreak.dk.

Politiet er dog talstærkt til stede i området.

– Det er klart, at vi er selvfølgelig opmærksom, tryghedspatruljer, og foregår i god ro og orden. Der har ikke været nogen problemer, fortæller vagtchefen til Newsbreak.dk.

Han vil samtidig ønske, at det ikke behøvede være sådan, fortsætter han:

– Kunne vi helst undgå det, så ville vi ikke have forsamlinger i nærheden af 100, siger han.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS