-Skal være helt gratis for unge

Mange unge skipper tandlægebesøget, og derfor vil Enhedslisten have skattefinansieret tandlæge på finansloven

Enhedslisten vil have gratis tandlæge til unge, oplyser politisk ordfører Mai Villadsen
Enhedslisten vil have gratis tandlæge til unge, oplyser politisk ordfører Mai Villadsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Enhedslisten vil have gratis eller skattebetalt tandlæge til unge mellem 18 og 25 år på dette års finanslov.

- Vi synes, det er helt skørt, at man i et velfærdssamfund kan få hjælp, hvis man brækker armen, men ikke hvis man brækker tanden.

Det siger partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, forud for Enhedslisten sommergruppemøde tirsdag.

- Vi ved, at enormt mange unge - mig selv inklusive, da jeg var fra 18-25 - lader være med at gå til tandlæge, fordi man har et meget lille rådighedsbeløb.

- Det skaber mange følgeproblemer langt henne i årene. Både for de unge mennesker, som får problemer senere, men også for samfundet, som får en regning at samle op.

Vil koste 500-700 millioner

Ifølge Mai Villadsen vil det koste mellem 500 og 700 millioner at lave skattebetalt tandlæge til de unge.

Partiet foreslår, at tiltaget til at starte med skal finansieres af den forhandlingsreserve, der ligger, når finansloven skal forhandles.

Men Villadsen er klar til at finde penge på andre måder.

- Vores finansieringsforslag vil formodentlig ligge i at rulle de skattelettelser tilbage, som allerede er blevet givet, siger hun.

Powered by Labrador CMS