Så alvorlig er situationen
Udgifterne til blandt andet ukrainske flygtninge er så exceptionelle, at budgetloven skal sættes til side
Finansministeriet mener, at situationen med blandt andet ukrainske flygtninge, øgede forsvarsudgifter og stigende energipriser er så alvorlig, at budgetloven skal fraviges.
Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse mandag aften.
Budgetloven sætter rammer for, hvor store underskud, Danmark må køre med. Bliver den fraveget - som Finansministeriet nu vil - kan eksempelvis udgifterne til flygtninge betales ved at øge underskuddet mere.
Alvorlig situation
I pressemeddelelsen omtales også udgifter til "akut opskalering af det sikkerhedsmæssige beredskab" og "store stigninger i energipriserne".
Hvad det dækker over ønsker Finansministeriet mandag aften ikke uddybe.
- Det er en ekstraordinær situation med krig i Europa. Det har meget store konsekvenser for hele Europa, og det gælder desværre også for dansk økonomi.
- Finansministeriet vurderer på den baggrund, at vi nu står i en exceptionel situation, der giver mulighed for at afholde udgifter direkte relateret til Ukraine-situationen ud over budgetlovens underskudsgrænse, skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i meddelelsen.
Stort politisk stridspunkt
Finansieringen af de ukrainske flygtninge har været et stort politisk stridspunkt, da det forventede antal flygtninge blev øget fra 20.000 til over 100.000.
Det sendte regningen op fra omkring to milliarder kroner - der blev taget fra udviklingsbistanden - til over 10 milliarder kroner.
Slagsmålet har stået i, hvor de ekstra milliarder skulle tages fra.
I den store aftale om at styrke det danske forsvar aftalte partierne bag, at budgetloven skal revideres, så Danmark kan køre med underskud på én procent af BNP.
Skulle skaffe milliarder
Det var det, der skulle skaffe 18 milliarder kroner ekstra til Forsvaret årligt.
Regeringen og en række partier har vedtaget en varmecheck til danskere, der er hårdest ramt af de stigende gaspriser.
Om også den skal finansieres ved større underskud kan Finansministeriet ikke oplyse.
Budgetloven blev vedtaget i 2012 og har tidligere foreskrevet, at danske regeringer ikke har måttet planlægge efter underskud, der var større end 0,5 procent af BNP.