Regeringen vil forbyde det

Regeringen vil forbyde HHC, der blev fundet første gang i Europa sidste år. Enhedslisten tror ikke på forbud

Offentliggjort Sidst opdateret

Sundhedsminister Sofie Løhde (V) vil forbyde det cannabislignende stof HHC i Danmark.

Det skriver hun i en mail til TV 2.

HHC - Hexahydrocannabinol - minder meget om cannabis og er lovligt at sælge og købe i Danmark. Men nu lægger flertalsregeringen op til, at det skal ændres.

Skal reagere

Ifølge sundhedsministeren skal politikerne reagere, når der kommer nye stoffer på markedet, "som viser sig at være farlige".

- Sundhedsstyrelsen vurderer nemlig, at HHC indebærer en alvorlig sundhedsrisiko og bør optages på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

- Derfor forbyder vi HHC, som kun tjener ét formål, og det er at blive anvendt som rusmiddel, lyder det fra Sundhedsministeren i mailen.

Fundet første gang i maj

HHC er fremstillet syntetisk og indeholder cannabinoider, lige som det forbudte stof THC.

HHC blev fundet første gang i Europa i maj sidste år.

Fra Enhedslisten lyder det, at man ikke bør forbyde HHC. Man skal i stedet sørge for oplysning og behandling til mennesker, der bliver afhængige af stoffet, siger retsordfører Rosa Lund (EL).

Forbud hjælper ikke

Man ved nemlig fra andre euforiserende stoffer, at forbud ikke virker.

Det stopper nemlig ikke folk i at tage dem, fortæller hun.

Samtidig er det sværere at kontrollere, hvad der er i de produkterne med stoffet i, hvis det bliver gjort ulovligt.

Første land

Bliver HHC forbudt, vil Danmark blive et af de første lande i Europa, der forbyder stoffet.

Sundhedsminister Sophie Løhde vil forbyde det cannabislignende stof HHC i Danmark.
Sundhedsminister Sophie Løhde vil forbyde det cannabislignende stof HHC i Danmark.

Kort om Sophie Løhde

Navn: Sophie Løhde

Født: 11. september 1983 i Birkerød

Fødested: Birkerød

Søn/datter af: Direktør Ole A. Jacobsen og kunsthandler og fhv. borgmester Karin Løhde.

Uddannelse:

1999: 9. klasses afgangseksamen, Parkvejskolen, Birkerød

1999-2002: Sproglig studentereksamen, Frederiksborg Gymnasium og HF

2004-2007: Bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, CBS

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS