Per Christensen scorer kassen efter skandale

Den afgåede 3F-formand har en særdeles lukrativ pensionsordning

Per Christensen står til en stor gevinst resten af livet
Per Christensen står til en stor gevinst resten af livet
Offentliggjort Sidst opdateret

Per Christensen, der for nylig trak sig fra den magtfulde post som formand for fagforbundet 3F, har en lukrativ pensionsordning, der sikrer ham halvdelen af sin løn resten af livet.

Det svarer til omkring 415.000 kroner om året eller godt 33.000 kroner om måneden.

Det oplyser fagforbundet 3F til Ekstra Bladet.

- Der er intet i forløbet omkring Per Christensens fratræden som forbundsformand, der har betydning for eller ændrer på pensionsordningen, oplyser Flemming Sørensen, formand for 3F's lønudvalg, i en mail til Ekstra Bladet.

Per Christensen blev forbundsformand i 2013, men gik af i januar, efter at B.T. kunne fortælle, at han ad to omgange og i flere år har levet dobbeltliv.

For at dække over dobbeltlivet, har han fortalt forskellige usandheder blandt andet om sene forhandlinger, kunne B.T. berette.

Stammer fra år tilbage

Den lukrative pensionsordningen, som Per Christensen får, stammer fra hans tid i fagforeningen Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD). SiD blev senere slået sammen med 3F.

Ordningen blev ifølge Ekstra Bladet afskaffet i 1998, men fordi Per Christensen begyndte i fagforbundet i 1995 og har været der siden, er han stadig omfattet af ordningen.

Per Christensen har forladt posten som formand, men han får løn, indtil medlemmerne har valgt en ny formand på en kongres i slutningen af september.

Det fortalte Tina Christensen, der nu er konstitueret formand for 3F, i slutningen af januar.

Det løber ifølge Finans' beregninger op i næsten 800.000 kroner inklusive pension og tillæg.

Halvdelen af løn resten af livet

Den netop afgåede formand for 3F, Per Christensen, har en lukrativ pensionsordning, der sikrer ham halvdelen af sin løn resten af livet.

Det svarer til omkring 415.000 kroner om året.

Det oplyser fagforbundet 3F til Ekstra Bladet.

De penge kommer oven i folkepensionen, ATP og en eventuel privat pensionsopsparing.

Ordningen stammer fra Per Christensens tid i fagforeningen Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), der blev slået sammen med 3F.

Ordningen blev ifølge Ekstra Bladet afskaffet i 1998.

PER CHRISTENSEN

Per Christensen (født 16. juni 1957 i Aalborg)

Efter endt uddannelse som tømrer, fik Per Christensen job på Aalborg Portland. Her blev han efter fem års ansættelse valgt som tillidsmand for kollegaerne. Derefter blev han valgt som næstformand i Cementarbejdernes Fagforening i Aalborg, inden han i 1995 kom til SiDs hovedkontor som juridisk sekretær. I 2004 blev han valgt til forbundssekretær.

Den 17. september 2013 blev han på 3Fs kongres i Aalborg Kongres & Kultur Center valgt som ny forbundsformand, hvor han afløste Poul Erik Skov Christensen. Per Christensen blev valgt uden modkandidat.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS