Partileder i kamp med politiet

Sikandar Siddique forstår ikke, hvad der var politiets behov

Offentliggjort Sidst opdateret

Fri Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, blev fredag stoppet af politiet ved Folkemødet på Bornholm. 

Det har efterfølgende fået partilederen til tasterne, hvor han ytrer sin klare utilfredshed med, at politiet havde behov for at stoppe ham. 

'Gad vide om mine partilederkollegaer også er blevet stoppet af politiet på #fmdk og bedt om at give navn og CPR-nummer? Og så siger politiet, at de ikke har et problem med etnisk profilering,' skriver Sikandar Siddique på sin Twitter-profil. 

Langer ud efter politiet

Her stopper det dog ikke for partilederen. For i samme opslag har han vedlagt en video, hvor han langer ud efter myndigheden. 

- Jeg vil sige, det er det vildeste jeg har oplevet. Jeg bliver stoppet på Blågårds Plads som 15-årig, men som 35-årig politisk leder for Fri Grønne, så bliver jeg gud fanme stoppet af politiet, og jeg bliver bedt om at give mit navn. Det er fuldstændig sindssygt, siger politikeren i videoen. 

Ville ikke lege med

Politiet havde dog ikke planer om at lege med på partilederens brok.

- Prøv og hør her. Det skal ikke være en scene, at politiet retter henvendelse, forklarer en betjent i videoen. 

Folkemødet på Bornholm varer til og med søndag.

Sikandar Siddique, der er partileder hos Fri Grønne, måtte pludselig tage sig en snak med politiet.
Sikandar Siddique, der er partileder hos Fri Grønne, måtte pludselig tage sig en snak med politiet.
Powered by Labrador CMS