Nu mødes politikerne om sygeplejerske-konflikt

Efter sygeplejerskerne, regionerne og kommunerne skal Folketingets partier til møde med minister om konflikt

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal mødes med Folketingets partier onsdag aften om konflikten på sygeplejerskernes område. (Arkivfoto)
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal mødes med Folketingets partier onsdag aften om konflikten på sygeplejerskernes område. (Arkivfoto)
Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har inviteret Folketingets partier til et møde om den igangværende konflikt om sygeplejerskers løn, erfarer Ritzau.

Tidligere onsdag eftermiddag har Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne i form af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening været til møde med beskæftigelsesministeren.

Sygeplejerskernes konflikt begyndte, efter at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemte nej til den overenskomst, der ellers var indgået på det offentlige område.

Medlemmer afviste også det mæglingsforslag, som forligsmanden præsenterede, og dermed var der fra 19. juni sygeplejersker, der strejkede.

Lille del

Det er en meget lille del af Danske Sygeplejeråds medlemmer, der strejker af hensyn til sundhedsvæsnets drift.

Det har ikke desto mindre medført udskydelser af visse ikke akutte operationer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der på nuværende tidspunkt oparbejdet en pukkel, det vil tage to år at nedbringe, hvis ikke operationerne kan klares i samarbejde med det private sundhedsvæsen.

Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilde: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.
nyheder konflikt
Powered by Labrador CMS