Nato: Send danske soldater

Der er nu kommet en officiel henvendelse fra Nato, der beder Danmark om at sende soldater til Letland

Offentliggjort Sidst opdateret

Nato har anmodet Danmark om at stille med en bataljon i Letland, siger statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg i Letland.

Her er hun sammen med fire andre partileder på rejse for at besøge danske soldater, der er udsendt.

- Vi har fået en formel anmodning fra Nato om at stille med en bataljon i Letland. Det ønsker vi at gøre fra dansk side, siger hun.

Gør indtryk

Ifølge Forsvarsministeriet er der tale om en kampbataljon på 800 soldater, der i perioder vil kunne blive forstærket til op til 1000 soldater. Soldaterne vil kunne være i Letland fra maj.

Statsministeren har sammen med partilederne fra Venstre, De Konservative, De Radikale og SF været på tur til de baltiske lande onsdag og torsdag og mødt de danske soldater.

Det har gjort indtryk, fortæller hun:

- Jeg må bare sige, at den her tur til alle tre baltiske lande har understreget, hvorfor det er godt og nødvendigt, at vi har lavet det nationale kompromis (forsvarsaftale om at hæve budgetterne til Forsvaret betragteligt, red.)

Ingen detaljer

- Danmark skal spille så stærk og så vigtig en rolle, som vi kan.

Mette Frederiksen kan ikke på nuværende tidspunkt give konkrete detaljer om missioner og opgaver.

Det skal først diskuteres nu inden for rammerne af Nato og Forsvaret.

Letlands premierminister, Krisjanis Karins, satte på et pressemøde torsdag ved middagstid ord på betydningen af det danske bidrag.

Sender signal

Det sender, mener Karins, et helt afgørende signal:

- Det sender signalet til Putin, at Nato rent faktisk er klar til at styrke hinanden - ikke bare på papiret. Nu ser vi det kollektive forsvarssystem i aktion.

Også for landets egen sikkerhed er beslutningen vigtig, sagde Karins.

Fremsætter forslag

Det var ventet, at Nato ville anmode Danmark om et større militært bidrag, og statsministeren annoncerede tirsdag, at regeringen er klar til at sende 800 soldater til Baltikum.

Torsdag har regeringen fremsat et beslutningsforslag for at få Folketingets opbakning til at udsende danske soldater til Natos kollektive forsvar.

Jens Stoltenberg er generalsekretær for Nato.
Jens Stoltenberg er generalsekretær for Nato.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO
Powered by Labrador CMS