Nato kritiserer Danmark

Central rapport fra Nato blev tilbageholdt og delvist censureret, men medie kan nu berette om kritik

Ritzau
Offentliggjort Sidst opdateret

Nato kommer med kras kritik af dansk forsvar, hvilket tidligere har været delvist censureret af regeringen.

Selvom der bliver investeret et trecifret milliardbeløb i Forsvaret, er der lang vej igen, før Danmark lever op til forsvarsalliancens krav. Det skriver TV 2 på baggrund af et internt notat.

Der er hård kritik af Danmark for ikke at have planer for et kort- og langtrækkende luftværn fra 2024. Nato kritiserer også mangelfulde planer om, at Forsvaret skal yde støtte til indsættelse af egne og allierede styrker.

Et stort problem

I notatet er begge mål markeret med rødt, fordi alliancen kritiserer, at ingen af dem er opfyldt.

- Det her er et stort problem for dansk forsvar, og det er noget, politikerne er tvunget til at tage alvorligt, siger forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen til TV 2.

Da evalueringen fra forsvarsalliancen blev offentliggjort i oktober 2022, var den delvist censureret af Forsvarsministeriet.

Det skyldes, at den indeholder oplysninger om Danmarks militære evner, hvilket Rusland kunne være interesseret i.

Skulle censureres

Siden er forsvarsordførerne blevet orienteret om rapporten, der udkom under valgkampen, men blev censureret.

Ordførere har kritiseret den tidligere regerings lukkethed.

Det gælder blandt andet Venstre, der nu er partner i den nye regering, som fastholder, at rapporten skal være censureret på baggrund af en anbefaling fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig er indledt, og der ventes at lande en aftale til sommer med betragtelige nyinvesteringer i Forsvaret.

Lever ikke op til kravene

I Forsvarsministeriets notat er en række styrkemål angivet som gule, fordi Danmark kun delvist lever op til kravene.

Det gælder opgraderingen af Hærens 1. brigade fra en mellemtung til en tung infanteribrigade i 2032.

Der er brug for mere panser i form af flere infanterikampkøretøjer og kampvogne. Danmark bliver kritiseret for manglende "kampkraft, antal enheder, logistik, luftværn og ammunitionslagre".

Nato mener ikke, at Danmark har tilstrækkeligt styr på det danske forsvar.
Nato mener ikke, at Danmark har tilstrækkeligt styr på det danske forsvar.

NATO

* Navn: Den Nordatlantiske Traktats Organisation.

* Historie: Politisk og militær alliance dannet i 1949 mellem 12 lande i Nordamerika og Vesteuropa. Medlemmerne lovede gensidigt at støtte og beskytte hinanden mod trusler fra Sovjetunionen.

* Kerne: Den såkaldte musketered - traktatens artikel 5 - siger, at et angreb på ét medlem regnes som et angreb på dem alle.

Musketereden har kun været aktiveret én gang: 12. september 2001, dagen efter terrorangrebene i USA.

* Medlemmer: 29 lande.

Stifterne var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA.

Senere tilkomne medlemmer: Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland (senere Tyskland), Spanien, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien, Rumænien, Albanien, Kroatien og senest Montenegro.

* Hovedkvarter: Bruxelles i Belgien.

* Militærkommando: Shape (Supreme Headquarters Allied Powers Europe) i Mons i Belgien.

* Ledelse:

Generalsekretæren kommer traditionelt fra et europæisk medlemsland.

Øverste militære leder er per tradition en amerikaner. 

Natos øverste myndighed er Det Nordatlantiske Råd (NAC), der til daglig består af ambassadører fra medlemslandene. NAC har kontorer i Nato-hovedkvarteret og holder møder hver uge.

Med jævne mellemrum mødes NAC på udenrigs- eller forsvarsministerniveau. Stats- og regeringscheferne holder topmøde efter behov.

Hvert land har et medlem af Natos militærkomité, der fungerer som rådgiver i militære spørgsmål. 

Kilde: NATO

Det samme gælder antallet af de nye F-35-kampfly, hvor Natos forventning er, at Danmark køber 8-13 flere fly. Danmark har bestilt 27 fly, og hvert fly koster en halv milliard kroner.

nato nyheder
Powered by Labrador CMS