-Muhammed-tegninger skal ind i undervisningen
Det går ikke, at undervisere er bange for at vise Muhammed-tegningerne, siger SF-formand før årsdag for drab
Den 16. oktober er det et år siden, at den franske geografi- og historielærer Samuel Paty blev dræbt, fordi han havde undervist sine elever i Muhammed-tegningerne.
Siden da har risikoen ved at vise tegningerne fået blandt andre danske lærere til at bøje af.
Sidste år vakte det opsigt, da en dansk lærer blev truet med drab. Det skete, da hun på Facebook skrev, at hun fremover ville bruge Muhammed-tegningerne i sin undervisning.
Nu foreslår SF, at der skal laves undervisningsmateriale til lærere, så de ikke længere selv skal stå med den beslutning.
Taler på landsmøde
I sin tale ved SF's landsmøde i Kolding siger formand Pia Olsen Dyhr:
- Herhjemme er der danske undervisere, der ikke tør vise Muhammed-tegningerne i deres undervisning, hverken i folkeskolen eller på universitetet, af frygt for vold eller trusler om vold.
- Og så er det, at vi må spørge os selv: Hvor meget frihed er vi parate til at afgive for følelsen af sikkerhed?, siger Pia Olsen Dyhr.
Ikke den enkelte lærer
Ved at lave fælles undervisningsmateriale vil det ikke være den enkelte lærer, der kan trues til tavshed, mener SF.
- Vi kan ikke lade voldsmanden diktere grænserne for vores frihed. Når undervisere skal frygte for deres liv på grund af visse emner, så må vi sige stop, siger Pia Olsen Dyhr.
Dermed lægger hun ligesom tidligere formand Villy Søvndal op til, at Danmark, med hendes ord, ikke skal være tolerant over for de intolerante. Det er en del af SF's DNA, mener Pia Olsen Dyhr - med henvisning til, at SF blev stiftet som del af et opgør med kommunismen.
Bakkes op af DF
Også Dansk Folkeparti har talt for, at der skal laves undervisningsmateriale med Muhammed-tegningerne. Dansk Folkeparti vil desuden gøres tegningerne til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen og på videregående uddannelser.
Så langt vil SF dog ikke gå, siger Pia Olsen Dyhr:
- Nej, det vil jeg ikke. For jeg tror på undervisningsfrihed i folkeskolen. Men materialet skal være der, så man kan bruge det, og så man kan stå på ryggen af, at det altså er Folketinget og ikke den enkelte underviser, der har lavet det her. Det håber jeg vil gøre lærerne en smule mere trygge.
Spørgsmål: Men hvis det ikke er obligatorisk, er det vel fortsat den enkelte lærer, der skal træffe beslutningen om at vise tegningerne og dermed udsætte sig for en mulig risiko?
- Nej, fordi i dag tager lærerne udgangspunkt i det undervisningsmateriale, der er. Hvis de i dag ønsker at vise det, så skal de gå uden for det materiale, der er, og selv opsøge tegningerne og vise dem. Det virker som et større skridt, end det at bruge undervisningsmateriale.
Spørgsmål: Kommer I ikke til at såre de religiøse følelser hos et mindretal i Danmark, hvis I får Muhammed-tegninger ind i undervisningsmaterialet?
- Vi skærer skive for skive af vores frihed ved hele tiden at have diskussionen om, hvorvidt vi må det ene eller det andet på grund af religiøse følelser. Vi har brug for, at der bliver gjort grin med ens autoriteter, siger Pia Olsen Dyhr.
Manden bag tegningerne, Kurt Westergaard, døde i midten af juli.
Han blev 86 år. Han sov stille ind efter et længere sygdomsforløb.
I de sidste mange år af sit liv måtte Kurt Westergaard, der boede i Aarhus-forstaden Viby - tæt på Jyllands-Postens tidligere domicil, leve med livvagter, efter at hans tegning af profeten Muhammed i 2005 blev trykt i avisen.
Tegningerne affødte Muhammedkrisen, som er en af de mest alvorlige udenrigspolitiske kriser, Danmark har oplevet.