Morten Messerschmidt dømt

Nu er dommen endelig faldet over politikeren

Nu er afgørelsen faldet i Feld og Meld-sagen

Offentliggjort Sidst opdateret

Morten Messerschmidt er dømt skyldig for svindel. Det har Retten i Lyngby afgjort i dag.

Han er idømt seks måneders betinget fængsel, skriver Ritzau. 

Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, er således kendt skyldig i både EU-svig og dokumentfalsk.

Tilfreds med resultat

I retten har han dog på stedet anket dommen. Han vil frifindes, fortæller hans forsvar.

Anklageren er dog tilfreds med resultatet 

- Vi er i det hele taget tilfredse med resultatet. Retten har fulgt vores påstand i forhold til sanktionen og skyldsspørgsmålet, siger anklager Rasmus Maar Hansen foran Retten i Lyngby efter dommen med Morten Messerschmidt.

Senioranklagerne Andreas Myllerup Laursen og Rasmus Maar Hansen har ført retssagen mod DF-politikeren Morten Messerschmidt i Retten i Lyngby.

Fandt ikke sted

I sagen er Morten Messerschmidt dømt for at have fået EU-partialliancen Meld til at finansiere dele af Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2015 med EU-penge.

Det er sket ved at foregive over for EU, at der var en sideløbende EU-konference samme tid og samme sted som sommergruppemødet.

- Retten lægger vægt på, at Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, der var mødeleder på sommergruppemødet, har sagt, at der ikke var en EU-konference.

- Retten finder, at der hverken formelt eller reelt har fundet en EU-konference sted. 

Dermed har det haft karakter af direkte støtte til Dansk Folkeparti. 

Det strider klart mod EU-reglerne, sagde retsformand Søren Seerup i retten.

Her er anklagepunkterne mod Messerschmidt

* EU-svig efter straffelovens paragraf 289 stk. 1 og 2.

Morten Messerschmidt er tiltalt for bevidst at have "afgivet urigtige eller vildledende" oplysninger til EU for at få "uberettiget støtte" fra partialliancen Meld.

Mere konkret står Morten Messerschmidt tiltalt for fra marts til august 2015 at have fremlagt - eller foranlediget fremlagt - urigtige oplysninger om, at der skulle holdes en EU-konference samtidig med partiets sommergruppemøde den sommer i Skagen for at få en støtte på 98.835 kroner.

Det "uagtet at en sådan konference aldrig fandt sted".

Han er også tiltalt for efterfølgende - i starten af 2016 - at sende urigtige eller vildledende oplysninger til EU for at få godkendt støtten på 98.835 kroner fra fonden Meld.

Straframmen er op til 1,5 års fængsel.

* Dokumentfalsk efter straffelovens paragraf 171 stk. 1, jævnfør paragraf 172 stk. 1.

Morten Messerschmidt er tiltalt for at have fået udvirket og senere brugt et falsk dokument som dokumentation over for Meld.

Der er tale om en kontrakt om service til en konference med Color Hotel Skagen, hvor DF's sekretariatschef, Jeanie Nørhave, har skrevet under for hotellet som dets administrationschef.

"Selv om hun ikke var ansat som sådan og ikke var bemyndiget til at underskrive for hotellet", står der i anklageskriftet.

Dokumentet er efterfølgende overleveret til Meld som bevis for konferencen.

Kilde: Ritzau

Det er sagt under retssagen mod Messerschmidt

Powered by Labrador CMS