Mette F i møde med Zelenskyj og Biden
Statsministeren skal onsdag deltage i en debat om digitalisering, hvor Danmark er udvalgt som foregangsland
Statsminister Mette Frederiksen (S) deltager onsdag i USA's præsident, Joe Bidens, virtuelle demokratitopmøde, meddeler Statsministeriet i en pressemeddelelse.
Statsministeren er med i et panel, der skal debattere digitalisering, hvor Danmark er udvalgt til at være foregangsland.
Biden vært
Annonce
- Demokrati er garanten for tillid, fremskridt og frihed. Det må vi aldrig tage for givet. Vi skal sikre, at teknologien arbejder for og ikke imod demokratiet, siger Mette Frederiksen.
Joe Biden er vært i paneldebatten, hvor blandt andre Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, også deltager.
117 lande er blevet inviteret til at deltage i Joe Bidens demokratitopmøde, der varer fra onsdag til og med torsdag.