Mette F. fører - i moralsk forfald

Mette Frederiksen er åbenbart den, som danskerne klart ønsker som statsminister. Det viser en ny meningsmåling fra Voxmeter, som Ritzau har foranstaltet.

50, 4 procent peger på den socialdemokratiske ridefoged. Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen får henholdsvis 30,8 og 18,8 procent af stemmerne.

Det er forståeligt, at Mette Frederiksen bliver topscorer i det åbenlyst håbløse selskab af statsministerkandidater. 

Søren Pape Poulsen har i de seneste uger totalt afmonteret sig selv som potentiel statsminister. For hvordan kan en mand, der ikke magter at administrere sit eget privatliv, styre et helt land?

Ellemann-Jensen har stort set ikke kvalificeret sig til noget som helst, siden han blev formand for Venstre.

Mette Frederiksen er altså den helt store vinder lige nu. Det skal såmænd nok få de røde faner til at blafre. Men samtidig må man spørge, om det moralske kompas hos danskerne er gået helt i selvsving.

For hvordan kan vi have en statsminister med en moral, der gang på gang svigter?

Mette Frederiksen styrede især i  begyndelsen af corona-pandemien Danmark forbilledligt godt gennem krisen. Siden er det desværre gået brat ned ad bakke.

Statsministeren undlader ikke nogen lejlighed til at demonstrere, hvem der sidder for bordenden. Hun burde derfor i direkte forlængelse heraf  have påtaget sig det overordnede ansvar for mink-skandalen. 

Mette Frederiksen skulle naturligvis være gået af efter Minkkommissionens sønderlemmende kritik. Det havde avlet respekt og øget hendes troværdighed.

Poul Schlüter tog i sin tid det fulde ansvar efter Tamilsagen. Han nedlagde sig selv som statsminister. 

Tamilsagen og mink-miseren hører til de to største politiske skandaler i nyere tid i dansk politik. 

Frederiksen burde have fulgt Schlüters eksempel. 

Selve beslutningen om at aflive hele mink-erhvervet var måske forståelig nok. Eksekveringen var til gengæld horribel. Og den efterfølgende håndtering har været intet mindre end rystende.

Embedsmænd, som burde være suspenderet omgående, fortsatte i ledende stillinger. 

Hvad laver Barbara Bertelsen fortsat som departementschef i Statsministeriet? Hun har om nogen været med til at forkulle embedsmandsstandens troværdighed. 

Man må uvægerligt spørge sig selv, hvorfor Frederiksen beskytter Bertelsen. Har sidstnævnte kendskab til uhyrligheder, som førstnævnte ikke ønsker nærmere belyst? Mistanken nager unægteligt.

Også på andre punkter har Mette Frederiksen udvist dårlig, moralsk dømmekraft. 

Landbrugsminister Rasmus Prehn huserer stadig i sit ministerium, selv om han har misbrugt sit ministerielle kreditkort i flere tilfælde.

Han har sågar fusket med navnet på en af deltagerne i en middag, som blev betalt med kortet. 

Den slags tangerer bedrageri. I en privat virksomhed vil en sådan opførsel normalt blive honoreret med en bortvisning. Men i Frederiksens univers går det åbenbart an.

Mette Frederiksen skal have ros for sin handlekraft, frygtløshed og stålsatte vilje til at nå sine mål. Det er vigtige egenskaber for enhver toppolitiker.

Desværre er moralen skredet undervejs.