Mette F. afslører ny plan

Mette Frederiksen overvejer en reform på beskæftigelsesområdet.
Mette Frederiksen overvejer en reform på beskæftigelsesområdet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Statsminister Mette Frederiksen (S) overvejer at gøre det samme på beskæftigelsesområdet som på ældreområdet.

Altså starte forfra.

Det siger hun i et interview med Ekstra Bladet.

- Jeg er klar på at se, om vi skal gøre det samme, som vi har planer om på ældreområdet.

- Jeg tror, at vi har behov for at gøre det samme med beskæftigelsen, siger Mette Frederiksen.

Hun ser nogle af de samme problemer på området som på ældreområdet. Altså, at der er for meget bureaukrati, som skaber for mange problemer.

Kommer ikke med det samme

Statsministeren understreger, at det ikke er noget, hun vil sætte i gang nu.

Først handler det om at se, hvordan det går med afbureaukratiseringen på ældreområdet.

Det kan fungere som inspiration for beskæftigelsesområdet.

Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at regeringen vil afskaffe "den omfangsrige regulering og lovgivning" på ældreområdet og starte helt forfra med en ny ældrelov.

Hun er den sjette statsminister, der problematiserer den øgede bureaukratisering.

Ingen er dog for alvor lykkedes med at gøre op med problemet, og i mellemtiden er problemerne kun blevet større.

Mette Frederiksen

Blå bog om Mette Frederiksen:

Født 19. november 1977 i Aalborg, datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. Har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.
Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.
Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.
Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: ft.dk

Powered by Labrador CMS