Melder ud om danske soldater

At Nato opruster i lande omkring Ukraine, viser ifølge Peter Viggo Jakobsen, at Nato vil signalere sammenhold

Natos øgede tilstedeværelse i lande omkring Ukraine skal ifølge lektor på Forsvarsakademiet vise sammenhold og øge presset på Rusland. På billedet ses en ukrainsk tank under en øvelse i landet tidligere på måneden. (Arkivfoto).
Natos øgede tilstedeværelse i lande omkring Ukraine skal ifølge lektor på Forsvarsakademiet vise sammenhold og øge presset på Rusland. På billedet ses en ukrainsk tank under en øvelse i landet tidligere på måneden. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Selv om Rusland har stillet med omkring 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, og Nato beder Danmark om at bidrage til et beredskab i konflikten, er der ikke udsigt til, at danske soldater skal i kamp i Ukraine.

Det vurderer Peter Viggo Jakobsen. Han er lektor ved Forsvarsakademiet og deltidsprofessor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet (SDU).

- Der er ingen, der har indikeret vilje til at dø for Ukraine eller sende Nato-soldater ind i Ukraine.

Øger tilstedeværelsen

- Ukraine er ikke medlem af Nato-alliancen og er ikke dækket af den forsvarsgaranti, som Nato består af, siger han.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen stiller Nato altså ikke soldater op på ukrainsk grund, men øger tilstedeværelsen i Nato-lande rundt om Ukraine.

- Man kan så håbe, at Nato-sammenholdet og retorikken kan være med til at overbevise Putin om, at det er en dårlig idé at gå i krig.

Kaldes hjem

- Men jeg tror, det primære våben, Vesten bruger i den her sammenhæng, er truslen om meget hårde økonomiske sanktioner og truslen om at levere våben i vildskab til Ukraine, hvis Rusland går i krig, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han mener, at Nato-bidraget i den forbindelse spiller en mindre rolle.

Danmark bidrager med fregatten "Esbern Snare". Den har siden efteråret været på mission mod pirater i Guineabugten ved Afrika. Den kaldes nu hjem for at blive en del af Nato-beredskabet.

Meget alvorlig

Det oplyste forsvarsminister Morten Bødskov (S) efter et ekstraordinært møde fredag formiddag i Det Udenrigspolitiske Nævn.

Torsdag aften kaldte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) situationen for "meget, meget alvorlig" og sagde, at vi er i det mest kritiske tidspunkt i krisen hidtil. Den analyse deler Peter Viggo Jakobsen ikke til fulde.

Har kapacitet

- Om det er mere farligt i den her uge end i sidste uge, det kan jeg ikke rigtigt vurdere, fordi russerne har i længere tid nu haft en kapacitet til at angribe, siger han.

Lektoren vurderer, at Rusland bruger den militære optrapning til at lægge maksimalt pres på Nato og Ukraine for derigennem at få indrømmelser ved forhandlingsbordet.

Det gør det svært at skelne, hvad der reelt er krigsforberedelser, og hvad der er spin, mener han.

- Vi kan reelt ikke vide det, før vi ser, om russerne starter en krig, eller de begynder at trække så store styrker tilbage fra grænsen, at de ikke længere er i stand til at starte en krig, siger Peter Viggo Jakobsen.

Nato-alliancen blev grundlagt i 1949 og har i dag 30 medlemslande. Danmark var blandt de stiftende medlemmer.

KORT OM KONFLIKTEN

Konflikten i Ukraine foregår på forskellige niveauer: mellem grupperinger internt i Ukraine; mellem ukrainske myndigheder og Rusland; og mellem NATO og Rusland. Det er en konflikt om landområder, magt og sikkerhed, hvor spørgsmål knyttet til historie, identitet og folkeret er vigtige.

Kilde: Globalis.dk
Powered by Labrador CMS