Luksusfælden: Overvejede at bakke ud
Marianne har fuldstændig ændret retning, efter hun var med i Luksusfælden
180 liter cola og 600 cigaretter var en månedsdiæt, men nu har hun fuldstændig vendt skuden.
Tirsdagens 42-årige Luksusfælden-deltager, Marianne, bliver præsenteret som en forkælet teenager, som stort set ikke betaler for noget selv.
Forældrene tager sig af udgifter til telefon, bil og sågar mad engang imellem. Siden har aalborgenseren dog udviklet sig, fortæller hun Newsbreak.dk.
Betalt tre kreditorer
- Den første fik jeg udbetalt 27.000 kroner, og dem har jeg brugt til at betale tre kreditorer af, siger SOSU-hjælperen.
Og mens hun tidligere drak seks liter cola om dagen, så er hun i dag "tørlagt".
- Det er gået megagodt, jeg har mindsket det så meget, at det er næsten ingenting.
Ville gøre det igen
Hun fortæller samtidig, at hun ikke længere får hjælp fra sin familie, som tidligere også overførte penge til hende.
- De kunne sætte sig ind i min situation, men de ville også gøre det igen uden at blinke, erkender Marianne.
Var bange
Og selvom det har været hårdt, så har hun stort set kun været en positiv oplevelse for hende.
- Til en start var jeg lige ved at bakke ud. Der kom mange ting frem, som jeg var bange for at åbne op for. Men jeg besluttede mig for, at det var bedre bare at få styr på det, fortæller hun til Newsbreak.dk.