Kræver denne fængselsstraf til Støjberg

Hvis ikke Støjberg dømmes, kan ministre gøre, hvad de vil, uden at være ansvarlige, siger anklager

Rigsretssagen mod den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg foregår i Eigtveds Pakhus i København. Anklagerne kræver Støjberg idømt en fængselsstraf, men Støjberg vil frifindes.
Rigsretssagen mod den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg foregår i Eigtveds Pakhus i København. Anklagerne kræver Støjberg idømt en fængselsstraf, men Støjberg vil frifindes.
Offentliggjort Sidst opdateret

Mindst fire måneders ubetinget fængsel.

Det er anklagernes krav til en straf til Inger Støjberg, der er tiltalt for at have iværksat og fastholdt en ulovlig instruks om adskillelse af asylpar.

Det fortæller anklager Anne Birgitte Gammeljord onsdag i Rigsretten.

- Bryder en minister en lov, må ministeren drages til ansvar, siger hun.

En ubetinget fængselsstraf skal - i modsætning til en betinget straf - afsones.

Centralt i sagen er, at Støjberg den 10. februar 2016 i en pressemeddelelse meddelte, at asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. Pressemeddelelsen nævnte ikke undtagelser.

Kan gøre hvad de vil

Støjberg nægter sig skyldig og har forklaret, at hun ikke ønskede at "flage" undtagelserne. Hun har henvist til, at hun dagen før godkendte et notat, der tilsiger, at der i særlige tilfælde var undtagelser.

Men anklagerne køber ikke hendes forklaring.

- På intet tidspunkt har Inger Støjberg eller andre kommunikeret til embedsværket, at hendes pressemeddelelse eller andre offentlige udtalelser ikke skulle tages for pålydende og på den måde givet besked om, at der indadtil skulle administreres anderledes, siger den anden af anklagerne, Jon Lauritzen.

Han pointerer også, at han mener, at det vil få betydning for ministres ansvar fremover, hvis ikke Støjberg dømmes.

- Hvis Støjberg ikke dømmes i denne her sag, er realiteten, at ingen ministre længere er forvaltningschefer, siger han og tilføjer, at i så fald vil ministre kunne "gøre, hvad de vil, uden at være ansvarlige."

Sagen der fik Støjberg stillet for rigsret

* Berlingske bringer i januar 2016 en nyhed om mindreårige asylansøgere, der er gift og bor med en voksen. Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) meddeler straks, at hun vil forhindre det.

* 9. februar 2016 godkender Støjberg internt et notat om, at der kan være par, som ikke kan adskilles. Det kom først frem, fire år efter at sagen startede.

* I en pressemeddelelse udsendt 10. februar 2016 får Udlændingestyrelsen dog besked om, at alle asylpar skal adskilles, hvis den ene part er under 18 år.

* Udlændingestyrelsen begynder at adskille alle par, men forelægger ministeriet nogle sager, hvor styrelsen mener, at det vil være ulovligt at foretage adskillelse.

* Instruksen er siden blevet betegnet som ulovlig af Folketingets Ombudsmand. En adskillelse ville kræve en individuel vurdering af de pågældende par.

* Ombudsmanden kunne ikke komme videre uden egentlige afhøringer. Derfor nedsatte et politisk flertal i november 2019 en kommission til at undersøge sagen.

* Støjberg afviste først, men har siden erkendt, at hun blev advaret om, at parrene havde ret til en individuel vurdering, før hun udsendte pressemeddelelsen. Da der ikke blev udsendt andet skriftligt materiale, kom den til at fungere som en instruks om at adskille asylpar, hvilket var ulovligt.

* Støjberg og afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen har forklaret, at Udlændingestyrelsen blev mundtligt orienteret om, at der skulle tages hensyn til loven i adskillelserne. Det har andre embedsmænd afvist og interne mails sået tvivl om.

Kilde: Instrukskommissionen
Powered by Labrador CMS