Hvor blev pengene af?
Er der svindlet med landbrugsstøtten, bliver det svært at få tilbagebetalt pengene, siger Rasmus Prehn (S)
Mulig millionsvindel med landbrugsstøtte skal nu undersøges, men fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) siger på forhånd, at det kan blive svært at kræve penge tilbage - også selv om de er udbetalt uberettiget.
Det skriver Jyllands-Posten.
Som led i en oprydningsplan, udløst af hård kritik fra Rigsrevisionen, vil Rasmus Prehn have gennemgået syv års tilskud for potentielt flere milliarder kroner.
Det skal sikre, at landmænd gennem kunstige ansøgninger ikke har fået for meget i landbrugsstøtte. Er reglerne omgået, skal der om muligt rejses krav om tilbagebetaling.
- Hvis der er den mindste mulighed for at komme efter dem, der har snydt, så skal vi selvfølgelig det, siger Rasmus Prehn til Jyllands-Posten.
448 millioner kroner
For nylig fastslog Rigsrevisionen, at Landbrugsstyrelsens mangelfulde kontrol med udbetaling af landbrugsstøtte i årevis har gjort det muligt at opnå ekstra tilskud ved at splitte en landbrugsbedrift op i flere cvr-numre.
Ifølge Rigsrevisionen er der givet 448 millioner kroner i støtte til landmænd, der kan have omgået reglerne og opnået en "uretmæssig fordel" på mindst 31,6 millioner kroner.
Det kan være større
Ifølge Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet med speciale i økonomistyring, skal det tal ses som et konservativt estimat.
- Der er formentligt flere sager end det, siger han.
Rasmus Prehn nedtoner forventningerne til at få penge tilbage, da forældelsesfrister og anden jura kan gøre det svært i praksis at kradse uberettiget støtte ind.
- Det kan blive rigtigt, rigtigt svært, siger han.
Systemet må betale
Venstre mener som udgangspunkt kun, at støtte skal kræves tilbage, hvis der er tale om bevidst fusk med støttemidler.
- Er en landmand blevet bevilget et tilskud, så er man sædvanligt i god tro. Og hvis systemet har klokket i det, så må systemet – og dermed staten – betale, siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) til Jyllands-Posten.