Her skal Mette F. bo

Statsministeren har ifølge Ekstra Bladet lejet en lejlighed i den centrale del af hovedstaden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tidligere i år solgte statsminister Mette Frederiksen (S) sin og manden Bo Tengbergs bolig i Hareskovby i Furesø Kommune i Nordsjælland.

Nu har statsministeren fundet sin kommende bolig.

Statsministeriet bekræfter torsdag over for Ekstra Bladet, at Mette Frederiksen flytter til indre by i København.

Ifølge mediet er der tale om en lejelejlighed i middelalderbyen i København, tæt på Kongens Have, Nørreport Station og Rundetårn.

Væk fra forstaden

Denne oplysning bliver ikke bekræftet af Statsministeriet.

Inden Mette Frederiksen flyttede til Hareskovby, boede hun i Ballerup.

Mette Frederiksen flytter sammen med ægtemanden Bo Tengberg ind i en lejelejlighed i indre by i København.
Mette Frederiksen flytter sammen med ægtemanden Bo Tengberg ind i en lejelejlighed i indre by i København.

Hun er oprindeligt fra Aalborg, og ved de to seneste folketingsvalg har hun været opstillet i Nordjyllands Storkreds.

Tidligere blev hun valgt ind i Folketinget i først Københavns Amtskreds og dernæst Københavns Omegns Storkreds.

Kan også bo på Marienborg

Som statsminister har Mette Frederiksen også mulighed for at benytte Marienborg som embedsbolig.

Marienborg ligger ved Frederiksdal i Lyngby nord for København.

Der er dog ikke tradition i Danmark for, at statsministeren bruger Marienborg som sin private bolig, men kun til repræsentative formål.

Boede der under coronakrise

Men eksempelvis under coronakrisen i 2020 benyttede Mette Frederiksen embedsboligen privat, da hun kunne arbejde derfra også.

Statsministeren er i øjeblikket travlt beskæftiget med at lægge låg på rygter om, at hun er kandidat til at efterfølge norske Jens Stoltenberg som Natos generalsekretær.

Rygterne er så sejlivede, at Socialdemokratiets regeringspartnere, Venstre og Moderaterne, er begyndt at tale åbent om, hvad der vil skulle ske, hvis Mette Frederiksen stopper som statsminister.

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen, som er født den 19. november 1977 i Aalborg, er datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. 

Hun har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.

Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.

Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.

Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: Ft.dk

Det samme er socialdemokratiske kredsformænd.

Powered by Labrador CMS