Brager over rundkørsel og ind i hus

Bilisten fik et ildebefindende

Offentliggjort Sidst opdateret

En bilist er søndag eftermiddag braget direkte over en rundkørsel og ind i et hus på Obbekjærvej i Ribe.

Den voldsomme ulykke skyldes ifølge Mads Dammark, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, at bilisten fik et ildebefindende under kørsel:

– Men han er okay efter det, og ingen er kommet til skade, siger vagtchefen.

Det samme kan ikke siges om huset, der har fået noget af et hul. Der er dog ikke fare for nedstyrtning på stedet.

Ulykken blev anmeldt klokken 15.04.

Powered by Labrador CMS