Flere DF'ere hopper over til Inger

En flok DF'ere bliver en del af Danmarksdemokraterne

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarksdemokraterne præsenterer blandt andre DF-afhopperne Søren Espersen, Jens Henrik Thulesen Dahl og Hans Kristian Skibby som kandidater.

I alt præsenteres seks medlemmer af Folketinget, som indtil for nylig har været medlem af Dansk Folkeparti.

Også Karina Adsbøl, Lise Bech og Dennis Flydtkjær præsenteres. Dermed er partiet med syv folketingsmedlemmer større end Dansk Folkeparti, der har fem medlemmer.

Syv medlemmer 

Inger Støjberg stiller selv op i Nordjylland, hvor også statsminister Mette Frederiksen (S) stiller op.

I forvejen er Dansk Folkepartis mangeårige retsordfører Peter Skaarup blevet en del af Danmarksdemokraterne, der på rekordtid indsamlede nok vælgererklæringer til at blive opstillet.

Dermed har partiet nu syv medlemmer af Folketinget. Foruden en række tidligere profiler fra Dansk Folkeparti er der også nogle tidligere Venstre-folk.

Inger Støjberg trækker flere til partiet.
Inger Støjberg trækker flere til partiet.

Blå bog: Inger Støjberg

* Navn: Inger Støjberg.

* Født: 16. marts 1973 i Hjerk.

* Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.

* Uddannelse:

1993: Student fra Morsø Gymnasium.

1995: Etårig højere handelseksamen i Viborg.

1999: Informationsakademiet på Viborg Handelsskole.

2013: MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.

* Erhvervskarriere:

1999-2001: Redaktør, Viborg Bladet.

Fra 2001: Freelancejournalist ved Støjberg Kommunikation.

* Politisk karriere:

1994-2002: Medlem af Viborg Amtsråd.

2001-2005: Medlem af Europarådet.

2005-2007: Næstformand for Venstres folketingsgruppe, ligestillingsordfører, fødevare-, familie- og forbrugerordfører samt medlem af Naturklagenævnet.

2007-2009: Politisk ordfører samt medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

2009-2010: Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

2010-2011: Beskæftigelsesminister.

2011-2014: Næstformand for Venstres folketingsgruppe samt integrationsordfører.

2014-2015: Politisk ordfører i Venstre.

2015-2016: Udlændinge- og integrations- og boligminister.

2016-2019: Udlændinge- og integrationsminister.

2019-2020: Næstformand i Venstre.

2021-2022: Løsgænger i Folketinget

2022-: Leder af Danmarksdemokraterne

Kilder: ft.dk, inger.dk, Ritzau.

Powered by Labrador CMS