Er landet i Ukraine

I slutningen af januar besøgte Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen Ukraine

Offentliggjort Sidst opdateret

Syv medlemmer af Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget er onsdag morgen ankommet til den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det skriver TV 2.

Det drejer sig om Michael Aastrup Jensen (V), som er formand for nævnet, samt Mads Fuglede (V), Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, Jesper Petersen (S), Karsten Hønge (SF), Christian Friis Bach (R) og Henrik Dahl (LA).

Kan tale kampfly

De skal blandt andre mødes med Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, og muligvis også præsident Volodymyr Zelenskyj.

Det er ifølge TV 2 uklart, hvad de skal tale med deres ukrainske kolleger om. Men kampfly kan blandt andet blive et tema.

Polen har sendt

Danmark bør ifølge flere oppositionspartier efterkomme Ukraines ønske og sende kampfly til det krigshærgede land. Polen og Slovakiet har meddelt, at de vil sende kampfly til Ukraine.

Ukraines præsident har flere gange gentaget ønsket om kampfly under besøg i vestlige lande. Ukraine har været i krig, siden Rusland invaderede landet for lidt over et år siden.

Diskuterer kampfly

Torsdag i sidste uge sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i Aalborg i forbindelse med et kommunalpolitik topmøde, at Danmark løbende tager stilling til, hvad der er brug for.

- Jagerfly har længe været et ønske fra Ukraines side. Det er noget, vi diskuterer i kredsen af allierede lande. Jeg kommer det ikke nærmere end det.

Var selv i Ukraine

- Vi overvejer løbende, hvad der er de rigtige donationer at give. Vi er i fuld gang med kampvogne og artilleri. Vi overvejer flere forskellige elementer, sagde statsministeren.

Hun besøgte selv senest Ukraine i slutningen af januar. Det var sammen med forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), som siden hen er sygemeldt, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Inger Støjberg er bland de folketingspolitikere, som er landet i Ukraine onsdag morgen.
Inger Støjberg er bland de folketingspolitikere, som er landet i Ukraine onsdag morgen.

KORT OM KONFLIKTEN

Krigen i Donbass, også kendt som Krigen i Østukraine er en igangværende konflikt siden 2014 i regionen Donbass i det østlige Ukraine.

Konflikten startede efter Den ukrainske revolutionen i 2014 og Krimkrisen i 2014. Separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger, og erklærede Donbass uafhængigt fra Ukraine. Den 6. april 2014 blev Folkerepublikken Donetsk oprettet i Donetsk oblast, dette markerer starten på konflikten. Den 27. april samme år blev Folkerepublikken Lugansk i Luhansk oblast oprettet. I alt er over 5.000 mennesker er meldt dræbt og over 1,5 millioner er drevet på flugt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS