Disse danskere må ikke stemme

For titusindvis af udlandsdanskere bliver demokratiets festdag knap så festlig, for de har som udgangspunkt ikke valgret

Offentliggjort Sidst opdateret

I udlandet sidder et stort antal borgere med dansk pas, der ikke har lov til at stemme ved tirsdagens folketingsvalg.

Danskere mister nemlig valgretten, hvis de flytter til udlandet.

Ved udrejse kan man kan ansøge om at få lov til at stemme, hvis man kan godtgøre, at man vil vende tilbage til Danmark efter to år. 

Er man udsendt af eksempelvis danske myndigheder, hedder grænsen otte år.

Ved det aktuelle folketingsvalg benytter 2537 udlandsdanskere sig af den mulighed.

Kritiserer stramme regler

Der findes cirka 250.000 udlandsdanskere i alt, anslår organisationen Danes Worldwide, der arbejder for at forbedre vilkårene for netop denne gruppe.

Her tæller dog også personer under 18 år, der alligevel ikke ville have haft stemmeret.

Alligevel er der formentlig tale om et tal i hundredtusindklassen, og generalsekretær Michael Bach Petersen finder det kritisabelt, at Danmark har nogle af de strammeste regler på området i EU.

Tirsdag går turen til stemmeurnerne, hvor krydset skal sættes. Mange udlandsdanskere må dog ikke tage del i valghandlingen. (Arkivfoto).
Tirsdag går turen til stemmeurnerne, hvor krydset skal sættes. Mange udlandsdanskere må dog ikke tage del i valghandlingen. (Arkivfoto).

Føler sig lukket ude fra fællesskabet

En af dem, der ikke kan stemme, er 28-årige Ida Kørner, som er bosat i Norge:

- Jeg har hele min familie i Danmark og føler mig da lidt lukket ude fra fællesskabet. Det er dansk politik, jeg er mest opdateret på og har de klareste meninger omkring, siger hun.

Ifølge Roger Buch, der er forskningslektor og valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er der dog gode argumenter for, at ikke alle udlandsdanskere bare skal have lov at stemme.

- Grundlæggende er ræsonnementet jo, at dem, der bor i det her land, også er dem, der bestemmer, hvad der skal ske i det her land.

Ida Kørner er født og opvokset i Danmark, men hun får ikke lov at stemme til folketingsvalget. Hun har nemlig boet i Norge siden 2016 og har derfor ikke valgret. (Privatfoto).
Ida Kørner er født og opvokset i Danmark, men hun får ikke lov at stemme til folketingsvalget. Hun har nemlig boet i Norge siden 2016 og har derfor ikke valgret. (Privatfoto).

Kan få afgørende betydning

Buch peger på, at det ved dette folketingsvalg og mange tidligere har været meget få mandater, der har skilt blokkene. 

Dermed kan blot et par tusinde stemmer fra udlandsdanskere få afgørende betydning.

Han tegner et fremtidsperspektiv op:

- For nu at tage et ekstremt eksempel: Hvis vi forestiller os, at vi engang i fremtiden er så globaliserede, at der bor en halv eller hel million danskere i udlandet, tror jeg, de fleste ville synes, det var mærkeligt, at de på en eller anden måde kom til at afgøre, hvad der skulle ske i Danmark.

Det danske Folketing

Det danske Folketing har siden 1953 bestået af et et-kammer-system.

175 er valgt i Danmark, to er valgt på Færøerne og to er valgt i Grønland.

Det er statsministeren, som udskriver valg.

Statsministeren behøver ikke at vente fire år på at udskrive valget.

Folketingets arbejde ledes af et såkaldt præsidium, der vælges ved hver folketingssamlings begyndelse.

Hvert folketingsår begynder med åbningen, der altid er den første tirsdag i oktober.

Powered by Labrador CMS