Annonce
-Det skal være slut på Facebook
Lovindgreb skal håndhæves - også på de sociale medier, mener formand for Forbrugerrådet Tænk
Det er godt nyt for forbrugerne, at de dyreste forbrugslån - også kaldet kviklån - nu er forsvundet fra lånemarkedet.
Men der er stadig kampe, der skal kæmpes for at sikre forbrugerne mod ublu renter, lyder det fra formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip.
- Vi ser ikke så voldsomt dyre lån med de her vanvittigt høje renter og den her massive markedsføring i det offentlige rum, som vi så tidligere, siger hun.
Annonce
En evaluering fra Erhvervsministeriet viser, at et politisk indgreb mod kviklån i 2020 har fjernet de dyreste lån.
Der blev med lovindgrebet sat en øvre grænse for et låns årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Dyre lån er fortid
Annonce
Grænsen blev fastlagt til 35 procent.
Tidligere var der flere udbydere, som tilbød visse typer forbrugslån med en ÅOP på 700-800 procent.
De dyreste lån er nu fortid, og op mod halvdelen af udlånsvirksomhederne har lukket deres aktiviteter på det danske marked, fremgår det af evalueringen.
Men en del af långivningen er ifølge formanden for Forbrugerrådet Tænk flyttet over til grupper på Facebook.
- Vi er ikke i tvivl om, at det har været godt at få lovgivningen på plads. Nu skal vi bare have den håndhævet, også på Facebook, hvor vi desværre kan se, at nogle udnytter mulighed for at give dyre lån der, siger Anja Philip.
Det er eksempelvis personer, som er registreret i RKI og ikke kan optage lån gennem banker, som optager de private lån gennem disse grupper.
Anden tendens bekymrer
Endelig ser forbrugerformanden en anden tendens, der bekymrer:
- Så er vi også bekymret for en anden tendens, nemlig køb-nu-betal-senere lån, siger hun.
Det ses ifølge Anja Philip hos et stigende antal udbydere på nettet af alt lige fra slik, læbestift til takeaway-mad.
Reelt et kviklån
Betaler man ikke til tiden, pålægges der gebyrer, som ifølge forbrugerformanden reelt kan sammenlignes med de tårnhøje renter på kviklån.
- Der er tale om et lån, selv om man ikke kalder det lån, men gebyrer. Men det er det, det reelt handler om.
- Derfor skal det ind under samme lovgivning med et omkostningsloft, og hvor det bliver tydeligt i markedsføringen, at der er tale om et lån, siger hun.
