Anklaget for sex-krænkelser

Naser Khader (K) afviser alle fem kvinders anklager om, at han skulle have krænket dem mellem 1999 og 2019

Naser Khader anklages af fem kvinder for at have udsat dem for krænkelser af seksuel karakter.
Naser Khader anklages af fem kvinder for at have udsat dem for krænkelser af seksuel karakter.
Offentliggjort Sidst opdateret

Fem kvinder fortæller, at Naser Khader (K) i professionelle sammenhænge har udsat dem for seksuelle krænkelser og grænseoverskridende adfærd.

Det fortæller de til DR.

Hændelserne skulle have fundet sted mellem 1999 og 2019.

Naser Khader afviser alle anklagerne.

Nogle episoder husker han anderledes end kvinderne. Andre møder nægter han helt har fundet sted.

Tvunget ned på seng

En af kvinderne er kunstneren Karen Dirks, der i 2004 oplevede at være hjemme hos Khader for at måle op til nogle malerier, som folketingspolitikeren havde bestilt af hende.

På et tidspunkt sagde Khader ifølge Karen Dirks, at han skulle vise hende noget, hvorefter han trak hende med ind på sit soveværelse og tvang hende ned på sengen. Hun fik vristet sig fri og løb ud af lejligheden, fortæller hun.

En anden kvinde fortæller, at hun havde haft et interview med politikeren, og at han efterfølgende pressede hende til seksuelt samvær mod hendes vilje.

Onanerede under bogsnak

En tredje kvinde, der er psykolog, fortæller, at Khader uopfordret onanerede foran hende.

Det skulle være sket, da de mødtes for at tale om Naser Khaders seneste bog.

En fjerde kvinde oplevede, at Khader låste døren til sit kontor, da hun var hos ham i et fagligt ærinde.

Herefter blev hun udsat for krænkelser.

En femte kvinde følte det grænseoverskridende, da Naser Khader bad hende om at give ham massage under det, hun troede var et møde om noget arbejde.

BLÅ BOG: Naser Khader

Navn: Naser Khader.

Født: 1. juli 1963 i Syrien.

Uddannelse: Cand.polit. fra Københavns Universitet, Master i teologi.

Folketingskarriere:

* Medlem af De Radikale 1984-2007 (siden 2001 i Folketinget).

* Folketingsmedlem for Ny Alliance og Liberal Alliance 2007-2009.

* Folketingsmedlem for De Konservative 2009 - 2011.

* Folketingsmedlem for De Konservative 2015 - nu.

Anden karriere:

* Forfatter, radiovært, debattør.

* Medlem af Københavns Borgerrepræsentation 1997-2000 for De Radikale.

* Medlem af Etisk Råd 1998-2001.

* Senior fellow ved den amerikanske tænketank Hudson Institute, Washington D.C. 2011 til 2015.

Kilde: Kilder: Folketinget, De Konservative.
Powered by Labrador CMS