Åbner i dag

Fra den 11. oktober til og med den 28. oktober er det muligt at brevstemme til folketingsvalget 1. november

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra tirsdag er det muligt at afgive sin stemme til folketingsvalget som en brevstemme. En mulighed, som stadig flere de senere år har gjort brug af i forbindelse med valg.

Folketingsvalget er udskrevet til afholdelse 1. november.

Man kan brevstemme frem til den tredjesidste dag før valget - den 28. oktober. Herefter lukkes der for brevstemning.

Ifølge Rune Stubager, der er er professor i statskundskab og valgforsker ved Aarhus Universitet, er der en tendens til, at stadig flere vælger at brevstemme.

- Det synes at være tendensen over det seneste årti, at der fra valg til valg er flere, der benytter sig af den mulighed, siger han.

Flere faktorer

Rune Stubager mener, at flere faktorer kan forklare, hvorfor brevstemmer er steget i popularitet.

Under kommunalvalget i november 2021 var der en stor stigning i antallet af brevstemmer i næsten alle kommuner.

Valget faldt midt i en coronabølge, hvorfor der blev lagt nogle kræfter i at gøre opmærksom på muligheden for at brevstemme til dem, der var nervøse for smitte, forklarer Rune Stubager.

Han fortæller også, at der igennem årene er blevet gjort flere forskellige tiltag for at få flere til at stemme.

- En del af det har været at gøre opmærksom på muligheden for at brevstemme og også nogle gange at flytte valgstederne ud til vælgerne. Altså mobile stemmesteder, der for eksempel kører ud til ungdomsuddannelser, siger han.

Mobile stemmesteder er ifølge valgforsker en af forklaringerne på brevstemmers stigende popularitet.
Mobile stemmesteder er ifølge valgforsker en af forklaringerne på brevstemmers stigende popularitet.

Kan lave den om

Det er muligt at lave sin stemme om, når man har brevstemt. Det er nemlig kun den sidst afgivne og gyldige stemme, der tæller.

Dog er det ikke muligt at stemme på valgdagen den 1. november, hvis man har brevstemt.

DE GENOPSTILLER IKKE

40 af 179 folketingsmedlemmer valgt i 2019 genopstiller ikke.

Socialdemokratiet: Nick Hækkerup, Lennart Damsbo-Andersen, Henrik Sass Larsen, Jan Johansen, Julie Skovsby, Henrik Dam Kristensen, Orla Hav og Troels Ravn.

De Radikale: Jens Rohde (skiftet til Kristendemokraterne, nu løsgænger), Kristian Hegaard, Morten Østergaard og Marianne Jelved.

De Konservative: Naser Khader (løsgænger) og Orla Østerby (løsgænger).

SF: Trine Torp og Ina Strøjer-Schmidt.

Liberal Alliance: Simon Emil Ammitzbøll-Bille (løsgænger).

Dansk Folkeparti: Kristian Thulesen Dahl, Mette Hjermind Dencker, Liselott Blixt (løsgænger), Marie Krarup (løsgænger) og Bent Bøgsted (skiftet til Danmarksdemokraterne).

Venstre: Tommy Ahlers, Claus Hjort Frederiksen, Bertel Haarder, Ellen Trane Nørby, Jane Heitmann, Fatma Øktem, Kristian Jensen, Karsten Lauritzen og Ulla Tørnæs.

Enhedslisten: Pernille Skipper, Rune Lund, Christian Juul, Eva Flyvholm, Henning Hyllested, Jakob Sølvhøj og Nikolaj Villumsen (blev også valgt til EU-Parlamentet og indtrådte derfor ikke i Folketinget).

Alternativet: Uffe Elbæk (skiftet til Frie Grønne og siden tilbage til Alternativet).

Sambandspartiet: (Færøerne): Edmund Joensen.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS